Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Colombia anholder Farc-leder for omfattende narkosmugling

Et kommende medlem af parlamentet blev mandag anholdt for smugling af ti ton kokain.

Bogotá. Colombianske myndigheder anholdt mandag et kommende medlem af parlamentet fra det marxistiske parti Farc.

Han er mistænkt i en sag om narkosmugling, oplyser regeringen.

Seusis Hernandez, der efter planen indtager sit sæde i parlamentet i juli, har ifølge myndighederne medvirket til at smugle ti ton kokain til USA.

Det beslagte kokain har en værdi på 320 millioner amerikanske dollar - eller omkring to milliarder kroner.

Seusis Hernandez er kendt under sit guerillanavn Jesus Santrich. Tiltalen mod ham og tre andre er rejst ved en domstol i New York.

- Statsanklageren har informeret mig om, at han som resultat af grundig efterforskning kan bevise, at Seusis Hernandez, kendt som Jesus Santrich, står bag ulovlig smugling, der har fundet sted, efter at aftalen var underskrevet, siger præsident Juan Manuel Santos i en tv-transmitteret tale.

Santos henviser til den fredsaftale, der blev indgået mellem regeringen og oprørsgruppen Farc i 2016.

- De tilbageholdte har overtrådt værdierne og principperne i fredsaftalen, siger statsanklager Nestor Humberto Martinez.

Hernandez vil være tilbageholdt, indtil USA kræver ham udleveret.

Farc sikrede sig som led i fredsaftalen med regeringen ti sæder i parlamentet, da oprørsgruppen skulle omdannes til et politisk parti.

Et af disse sæder blev tildelt Seusis Hernandez.

Anholdelsen af Hernandez har udløst fordømmelser i Farc, der kalder den et angreb på fredsprocessen.

- Dette er det værste øjeblik i fredsprocessen. Regeringen bør forhindre juridiske fælder i at ende i hændelser som disse, der afføder stor mistillid, skriver Farc på Twitter.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.