Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Clinton står på tærsklen til kandidatur med ny sejr

Demokraterne i Puerto Rico har søndag peget på Hillary Clinton som deres foretrukne præsidentkandidat.

Tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton har taget endnu et skridt nærmere titlen som Demokraternes præsidentkandidat i USA.

Det sker, efter at hun søndag vinder endnu et primærvalg. Denne gang har hun hevet sejren hjem i Puerto Rico, skriver en række amerikanske medier.

Både CNN og NBC rapporterer, at hun får opbakning fra 60 procent af vælgerne i det amerikanske territorium.

Dermed skiller færre end 100 delegerede hende fra at nå de 2383 støtter, det kræver at blive Demokraternes kandidat frem mod præsidentvalget i november, skriver The New York Times og nyhedsbureauet Reuters.

Clinton kæmper med Bernie Sanders om de demokratiske vælgeres gunst. Lørdag fik hun ligeledes opbakning fra vælgerne på De Amerikanske Jomfruøer.

Weekendens to sejre kommer blot få dage inden det vigtige primærvalg i delstaten Californien tirsdag. Ifølge The New York Times vil Clinton udråbe sig selv som vinder af kandidatræset, hvis hun vinder det californiske valg.

Selv om Bernie Sanders halter efter Clinton, er hendes føring ikke så stor, hvis man fraregner de såkaldte superdelegerede. De kan i princippet støtte, hvem de vil - og indtil videre peger de i altovervejende grad på Clinton.

I praksis er Clinton dog så godt som sikker på at vinde Demokraternes nominering. Kun hvis de hundredvis af superdelegerede vender på en tallerken og i stedet peger på Sanders, er hendes kandidatur i fare.

Tirsdag er der ikke kun primærvalg i Californien. Også i New Jersey, North Dakota, South Dakota, Montana og New Mexico skal vælgerne pege på deres foretrukne kandidat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.