Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cliff Richard slipper for sigtelser for sexforbrydelser

Der er ikke tilstrækkelige beviser til at retsforfølge den 75-årige sanger for sexovergreb, lyder det.

Her ses Cliff Richard, efter at han i 1995 på Buckingham Palace i London blev slået til ridder af dronning Elizabeth. Torsdag har anklagemyndigheden besluttet, at der ikke tilstrækkelige beviser til at retsforfølge den 75-årige sanger for sexovergreb. Reuters/Dylan Martinez
Her ses Cliff Richard, efter at han i 1995 på Buckingham Palace i London blev slået til ridder af dronning Elizabeth. Torsdag har anklagemyndigheden besluttet, at der ikke tilstrækkelige beviser til at retsforfølge den 75-årige sanger for sexovergreb. Reuters/Dylan Martinez

En af Storbritanniens bedst kendte sangere - den 75-årige Sir Cliff Richard - kan ånde lettet op.

Der bliver nemlig ikke rejst sigtelser mod sangeren for beskyldninger, om at han skulle være involveret i et overgreb for over 20 år siden mod en dengang 16-årig dreng.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Storbritanniens anklagemyndighed oplyser, at man nøje har gennemgået beviserne vedrørende påstande om sexforbrydelser mellem 1958 og 1983 begået af fire mænd.

- Vi har besluttet, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at retsforfølge, lyder det ifølge Reuters fra chefanklageren for Yorkshire og Humberside, Martin Goldman.

South Yorkshire Politi indledte undersøgelsen tilbage i august 2014, hvor de ransagede sangerens hjem, mens han var på ferie.

Ransagningen blev filmet af tv-stationen BBC, der havde fået et varsel. Det førte til kritik, hvor parlamentarikere beskrev samarbejdet mellem politiet og BBC som "udueligt" og skyld i "uoprettelig skade" for sangerens omdømme.

Cliff Richard har nægtet sig skyldig i alle beskyldningerne. Han er blevet afhørt i sagen, men har hverken været anholdt eller sigtet.

I september 2014, en måned efter beskyldningerne, sendte sangeren en tak ud på sin Facebook-profil:

- Hej alle, dette er blot en kort besked for at takke alle jer, der har vist mig støtte, inklusiv dem, der arbejder for pressen. I skal vide, at jeg har det ok, og det er underforstået, at jeg har fuldt ud i sinde at rense mit navn.

- Bare for at have det helt på det rene. Anklagerne er falske, og jeg vil fortsætte med at samarbejde med politiet, skulle de ønske at tale med mig igen. Igen mange tak, skrev Cliff Richard.

Cliff Richard blev tidligt i sin karriere kaldt Storbritanniens Elvis Presley. Han har haft 14 nummer et singler i Storbritannien. Derudover er han den eneste sanger, der har toppet den britiske singlehitliste i fem årtier, fra 50'erne til 90'erne.

Sammen med sit band "The Shadows", har han blandt slået igennem med hits som "Summer Holiday" og "Living Doll".

I 1995 blev han slået til ridder af dronning Elizabeth med titlen Sir til følge.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.