Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Claus Hjort finder det svært at afkode Donald Trump

Ingen ved, hvornår Trump fører international politik, og hvornår han fører valgkamp i Montana, siger Hjort.

ARKIVFOTO (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

Det er svært at afkode, hvad det er for en politik USA's præsident, Donald Trump, fører, når han farer ud med nye meldinger.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) under Nato-topmødet i Bruxelles.

»Det er svært at afkode, hvad den amerikanske præsident fører for en politik,« siger Claus Hjort Frederiksen.

»Om det er international sikkerhedspolitik, han fører, eller om det er valgkamp i Montana. Det er lidt svært for os at finde ud af,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen siger, at de andre Nato-lande »lever med den usikkerhed«, at Trump »spiller på en helt anden måde, end vi andre gør«.

»Der er en total mangel på forudsigelighed i det. Og noget af det, man har brug for over for Rusland, er forudsigelighed i alliancen,« siger forsvarsministeren.

»At vi ved, hvad vi gør. Det har fjenden også brug for at vide, om man så må sige. Hvor er der røde linjer, og hvor er der ikke røde linjer,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen mener også, at der ligger en usikkerhed i baghovedet på mange om, hvad der kan komme ud af topmødet i Helsinki på mandag mellem Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Vi vil jo meget nødig opleve det, vi oplevede sidste gang,« siger forsvarsministeren.

»At han (Trump, red.) skælder vennerne i G7 ud og så tager til Nordkorea og klapper diktatoren på skulderen.«

»At han så skælder os ud her, og så tager han over til guttermanden i Rusland.«

»Der er jo den usikkerhed. Det er der ingen, der ved,« siger Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.