Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CIA-rapport frikender Saudi-Arabien for 2001-terrorangreb

CIA-rapport peger på, at Saudi-Arabien ikke havde andel i terrorangrebet i New York 11. september 2001.

Saudi-Arabien var ikke indblandet i angrebet på World Trade Center for næsten 15 år siden.
Saudi-Arabien var ikke indblandet i angrebet på World Trade Center for næsten 15 år siden.

Saudi-Arabien var ikke indblandet, da USA blev angrebet af terrorister 11. september 2001.

Det er konklusionen i en rapport, der indtil nu har været hemmeligholdt. Men CIA chefen, John Brennan, kunne søndag fortælle, at dele af den ellers fortrolige rapport sandsynligvis snart bliver åbnet for offentligheden.

- 11. septemberkommissionen har kigget meget nøje på beskyldningerne om Saudi Arabiens indblanding.

- Deres konklusion er, at der ikke er tegn på, at hverken den saudiske regering eller højtstående saudiske embedsmænd skulle have støtte angrebene, siger Brennan til den saudisk ejede tv-station Arabiya.

Rapporten blev udarbejdet i 2002, men indtil nu har de 28 sider om Saudi Arabiens eventuelle rolle været fortrolige.

Siden angrebet har der floreret rygter om, at Saudi-Arabien havde en finger med i planlægningen af angrebet, hvor to fly blandt andet blev fløjet ind i World Trade Center i New York.

En stor del af angrebets bagmænd var fra Saudi-Arabien, og det har i de forgangne år været til diskussion, om amerikanere kan sagsøge den saudiske regering for skaderne, som angrebet forvoldte.

I maj vedtog det amerikanske senat, at de pårørende til ofrene skal have mulighed for at sagsøge, men Det Hvide Hus har truet med at nedlægge veto mod den beslutning.

Saudi-Arabien benægter, at de skulle have støttet de 19 flykaprere, der dræbte næsten 3000 mennesker for snart 15 år siden.

Senatets initiativ er ikke faldet i god jord i den saudiske hovedstad Ryiadh. De truer med at sælge amerikanske aktiver og værdipapirer for op mod 750 milliarder amerikanske dollar, hvis loven bliver en realitet.

- Jeg tror, at de 28 sider bliver offentliggjort, og det, tror jeg, er godt, siger Brennan i et interview med den saudisk ejede tv-station Arabiya.

De amerikanske myndigheder er i juni i gang med at gennemgå, om materialet kan offentliggøres. Den tidligere senator Bob Graham har meddelt, at Det Hvide Hus i løbet af juni vil beslutte, om de fortrolige papirer kan tåle at blive læst af offentligheden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.