Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CIA: Kina søger i højere grad end Rusland at manipulere

Kineserne stjæler informationer og påvirker i det skjulte, siger CIA's leder, Mike Pompeo.

CIA Director Mike Pompeo delivers remarks at "Intelligence Beyond 2018, " a forum hosted by the American Enterprise Institute for Public Policy Research in Washington, U.S., January 23, 2018. REUTERS/Leah Millis
CIA Director Mike Pompeo delivers remarks at "Intelligence Beyond 2018, " a forum hosted by the American Enterprise Institute for Public Policy Research in Washington, U.S., January 23, 2018. REUTERS/Leah Millis

Washington. Kinas forsøg på at udøve indflydelse i Vesten er lige så foruroligende som Ruslands. Sådan lyder det fra CIA's direktør.

Mike Pompeo siger til BBC, at kineserne "har sat et langt større fodaftryk end russerne", når det gælder om at stjæle informationer og påvirke i det skjulte.

Som eksempler nævner han kinesiske forsøg på at stjæle kommercielle informationer i USA og infiltrere skoler og hospitaler.

- Og bekymringerne gælder også Kinas aktiviteter i Europa og Storbritannien, pointerer han.

Pompeo var medlem af Kongressen og tilhørte Republikanernes højrefløj, inden han blev udnævnt til at lede CIA.

- Tænk engang på omfanget af den russiske økonomi i forhold til Kina, siger Pompeo.

- Kineserne har et langt større fodaftryk end russerne, når det gælder om at udføre denne mission, tilføjer han til BBC.

For to uger siden blev en tidligere CIA-agent anholdt mistænkt for at have hjulpet kineserne ved at sætte en kæp i hjulet på amerikanernes spionagevirksomhed.

Den 53-årige Jerry Chun Shing Lee er sigtet for at have beholdt fortrolige dokumenter. I dokumenterne fremgår blandt andet navnene og telefonnumrene på hemmelige CIA-aktiver.

Ifølge The New York Times mistænkes han for at have hjulpet kineserne med at udpege informanter.

Anholdelsen skete oven på en årelang efterforskning udført af forbundspolitiet FBI. Efterforskningen blev indledt i 2012.

I årene op til havde CIA på mystisk vis mistet flere informanter i Kina.

CIA's leder advarer om, at der er en meget fokuseret indsats i gang for at stjæle amerikanske informationer og for at infiltrere USA med spioner.

- Vi ser det i vores skoler. Vi ser det på vores hospitaler og i vores sundhedssystem og i hele det amerikanske erhvervsliv, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.