Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Churchill elskede videnskab og troede på liv i rummet

Statsmanden Winston Churchill er kendt som briternes frontfigur under Anden Verdenskrig og som en af de mest indflydelsesrige politikere i det 20. århundrede.

Churchill skrev første udkast til essayet i 1939, mens Europa stod på tærsklen til en ny verdenskrig. Essayet var formentlig tiltænkt den britiske søndagsavis 'News of The World', men det blev aldrig trykt, fortæller Mario Livio.
Churchill skrev første udkast til essayet i 1939, mens Europa stod på tærsklen til en ny verdenskrig. Essayet var formentlig tiltænkt den britiske søndagsavis 'News of The World', men det blev aldrig trykt, fortæller Mario Livio.

Men den britiske premierminister havde evner, som rakte langt ud over politisk håndværk. I et hidtil ukendt essay, som først for nyligt er dukket op, udviser Winston Churchill et indgående kendskab til astronomi og astrobiologi og en fremsynet tro på, at vi ikke er alene i universet.

»Hans viden var overraskende god for én, der ikke var en professionel forsker. Men hvad, der var endnu mere imponerende, var hans ræsonnement, der virkelig var ligesom ræsonnementet hos en eftertænksom videnskabsmand,« fortæller den israelske astrofysiker Mario Livio til Videnskab.dk.

I en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature har Mario Livio analyseret Churchills 11 sider lange og maskinskrevne essay om mulighederne for liv på andre planeter.

Churchill skrev første udkast til essayet i 1939, mens Europa stod på tærsklen til en ny verdenskrig. Essayet var formentlig tiltænkt den britiske søndagsavis 'News of The World', men det blev aldrig trykt, fortæller Mario Livio.

Årtier senere - i slutningen af 1950erne reviderede Churchill en smule i sit oprindelige essay.

Han ændrede for eksempel titlen fra »Er vi alene i rummet?« til »Er vi alene i universet?«, hvilket afspejler ændringer i den videnskabelige forståelse og terminologi, mener Mario Livio.

»Churchills ræsonnement afspejler mange moderne argumenter i astrobiologi. Grundlæggende set bygger han på det 'kopernikanske princip',« skriver en tydeligvis imponeret Mario Livio i Nature ifølge Videnskab.dk.

Det 'kopernikanske princip' dækker over ideen om, at universet er så uendeligt stort, at det virker usandsynligt, at Jorden er det eneste sted, hvor livet er opstået. Eller som Winston Churchill formulerer det i sit essay:

»Jeg er for mit eget vedkommende ikke så umådeligt imponeret af vores civilisations succes, at jeg er parat til at tro, at vi er den eneste plet i dette enorme univers, som indeholder levende, tænkende væsener.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.