Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chauffør ved moskéangreb havde jihadistpropaganda i pc

Motivet til, at en 29-årig mand mejede fire soldater ned med sin bil, var, at de dræber og derfor skulle dø.

Valence: Franske efterforskere har lørdag fundet jihadistisk propagandamateriale på en computer, der tilhører den mand, som nytårsdag kørte sin bil ind i soldater, der bevogtede en moské i Sydfrankrig.

Fundet er dog ikke noget bevis for, at han har et tilhører en terrorgruppe.

- Undersøgelsen af indholdet på hans pc har ført til opdagelse af jihadistiske propagandabilleder, siger den lokale anklager Alex Perrin til nyhedsbureauet Reuters.

- Der er tale om få uger gamle fotografier, der kan downloades. Det er ikke den værste type af billeder, men temmelig krigeriske slagord. Det viser hans påskønnelse, men det er ikke noget bevis for, at han har forbindelse til en terrororganisation, siger Perrin.

Den 29-årige franskmand med tunesisk baggrund kørte fredag eftermiddag sin bil direkte ind i fire soldater på en parkeringsplads uden for en stor moské i en forstad til byen Valence, fortalte anklageren journalister tidligere lørdag.

Han sagde også tidligere, at der ikke var noget bevis for, at han skulle tilhøre en terrororganisation, og at det så ud til, at han havde handlet alene på egen hård.

- Angiveligt råbte han "Allah er stor", hvilket antyder en eller anden form for religiøsitet. Da han blev pågrebet, nævnte han, at han ville dræbe soldater, fordi soldater dræber mennesker. Selv ville han dræbes af soldater, tilføjede anklageren.

Der var ikke noget, der tydede på, at manden lider af psykiske sygdomme, sagde anklageren. Den 29-årige har været arbejdsløs i en årrække og er ikke tidligere kendt af politiet og efterretningstjenesterne, tilføjer anklageren.

Den troende muslim boede i en forstad til Lyon, 100 kilometer nord for Valence, hvor episoden fandt sted.

- Han var kommet til Valence, hvor hans svigerfamilie bor, sagde anklageren videre.

Han blev skudt i arme og ben af soldaterne, og han var fortsat indlagt på sygehus lørdag. En soldat og en muslimsk mand kom også lettere til skade ved episoden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.