Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Charlie Hebdo-demonstranter sætter kirker i brand i Niger

Mindst fire personer har mistet livet, efter det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter i Niger på grund af det franske satiremagasin Charlie Hebdos tegninger af profeten Muhammed. Mindst to kirker er sat i brand.

NIGER: Demonstrationerne mod satiremagasinet Charlie Hebdos Muhammed-tegninger fortsætter i flere af Frankrigs tidligere kolonier.

Mindst fire personer blev dræbt, da demonstrationer mod det franske magasin Charlie Hebdo førte til voldelige sammenstød i Niger i det vestlige Afrika fredag, skriver Reuters.

Demonstranterne er vrede over udgivelsen af Charlie Hebdos seneste udgave, der indeholder tegninger af profeten Muhammed, efter et terrorangreb mod bladets redaktion i Paris kostede 12 mennesker livet 7. januar.

Demonstrationerne mod Muhammed-tegningerne fortsætter lørdag, hvor politiet har brugt tåregas mod hundredvis af stenkastende demonstranter i hovedstaden Niamey i den tidligere franske koloni.

Myndighederne i Niger oplyser, at de fire personer blev dræbt, da det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter i det fattige vestafrikanske lands andenstørste by, Zinder. Her satte demonstranter ild til franske flag og angreb kristne butikker med molotovcocktails, mens politiet slog tilbage med tåregas. De dræbte er tre civile og en betjent.

Lørdag er mindst to politibiler blevet brændt af, ligesom der er sat ild til mindst to kristne kirker, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge rt.com.

Også i Pakistan og Algeriet var der protester. I Algeriet blev flere politibetjente såret i sammenstød med demonstranter, der var vrede over Muhammed-tegningerne.

I de tidligere franske kolonier Mali, Senegal og Mauretanien forløb demonstrationerne mere fredeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.