Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Catalanske selvstyreledere: Uafhængighed var naiv fejlvurdering

Separatistledere indrømmer før de kommende ugers valgkamp, at forsøget på at opnå uafhængighed var »naivt«. Den afsatte præsident Puigdemont erklærer sig klar til at »acceptere en anden relation til Spanien«.

Catalonia’s sacked leader Carles Puigdemont applauds during a meeting with Catalan mayors in Brussels on November 7, 2017. Around 200 pro-independence Catalan mayors flew to Brussels on November 7 and held a protest demanding the release of their region’s »political prisoners«. Puigdemont claimed on November 7, 2017, that he fled to Belgium because Spain was preparing a »wave of oppression and violence« against his separatist movement. / AFP PHOTO / JOHN THYS
Catalonia’s sacked leader Carles Puigdemont applauds during a meeting with Catalan mayors in Brussels on November 7, 2017. Around 200 pro-independence Catalan mayors flew to Brussels on November 7 and held a protest demanding the release of their region’s »political prisoners«. Puigdemont claimed on November 7, 2017, that he fled to Belgium because Spain was preparing a »wave of oppression and violence« against his separatist movement. / AFP PHOTO / JOHN THYS

Spanske vælgere – herunder også de catalanske – kan tilgive meget. Eksempelvis lykkedes det i 2016 for Mariano Rajoy at bevare regeringsmagten efter hele to parlamentsvalg trods alvorlige korruptionsanklager mod både ham selv og hans parti. Det er givetvis i forventning om et lignende storsind, at en række catalanske toppolitikere de seneste dage er gået til bekendelse – samt for at få bodsgangen overstået, inden valgkampagnen op til valget 21. december så småt begynder med fredagens officielle præsentation af lister og kandidater.

For, nej, hverken Spanien, Europa eller for den sags skyld catalanerne selv var i virkeligheden klar til det løsrivelsesforsøg, som selvstyreregeringen satte i gang med en forfatningsstridig folkeafstemning 1. oktober. En proces, der et par uger senere kulminerede med udråbelsen af en selvstændig stat men samtidig førte til, at centralregeringen suspenderede selvstyret for i stedet at kontrollere regionen direkte fra Madrid. De catalanske ledere havde simpelthen i deres »naivitet« fejlvurderet situationen, indrømmer den afsatte og varetægtsfængslede vicepræsident Oriol Junqueras i et brev.

»Vi troede ikke, at staten ville vove at ty til så voldsom undertrykkelse, eller at EU ville tillade den konservative regering at tæve løs på borgerne og de catalanske institutioner for at bevare Spaniens enhed,« skriver Junquera men tilføjer, at det kunne være gået endnu værre, hvis ikke de europæiske ledere havde lagt en dæmper på Rajoy.

Ikke klar til at gå hele vejen

Hans partikammerat i det socialdemokratiske separatistparti Esquerra Republicana (ERC), Joan Tardà, går skridtet videre og medgiver, at når »Catalonien endnu ikke er uafhængigt, er det fordi, der ikke eksisterer et flertal af catalanere«, som er klar til at gå hele vejen.

Løsrivelsesprocessen blev sat i gang efter et selvstyrevalg i 2015, hvor separatisterne måske nok fik flertal i det regionale parlament men kun fik lidt under halvdelen af stemmerne.

Også den afsatte selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, trækker i land. I et interview med avisen Le Soir siger Puigdemont, der flygtede til Bruxelles umiddelbart inden fængslingen af en række af sine ministre, at han »er parat til at acceptere en anden relation til Spanien« end fuld uafhængighed. Puigdemonts udleveringssag begynder i dag ved en belgisk domstol.

Mens separatistlederne er enige om at udøve selvkritik, kniber det mere med at finde fodslag for en vej ud af moradset. ERC afviser at deltage på en ny fælles uafhængighedsliste ledet af Puigdemont, som tilhører det borgerlige PDeCAT. Partiet stiller i stedet op i eget navn som favoritter til at finde valget. De to partier er traditionelle ærkefjender. Og hvem ved, måske er normaliteten ved at vende tilbage i Catalonien?

Eksempelvis forlod et krydstogtsskib, der har huset hundredvis af mobiliserede politifolk fra andre dele af landet, i går Barcelonas havn. Fartøjet, der har en fortid som DFDS-færge, blev kendt under øgenavnet »Piphans« pga. skibets udsmykning med tegneseriefigurer. Der ligger dog fortsat to andre flydende »kaserner« ved kaj i den catalanske hovedstad.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.