Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Canadier tiltalt i Kina for at stjæle statshemmeligheder

En canadisk statsborger beskyldes for at have bedrevet spionage i Kina. Han blev anholdt i august 2014.

Dandong: Kinesiske statsanklagere har tiltalt en canadisk statsborger for at have spioneret mod Kina og stjålet statshemmeligheder.

Det skriver Xinhua, det kinesiske nyhedsbureau.

Tiltalen er faldet i byen Dandong torsdag, men den canadiske statsborger Kevin Garratt blev anholdt i august 2014.

Politiets efterforskning peger ifølge Xinhua yderligere på, at Garratt har arbejdet for canadiske myndigheder.

- I løbet af efterforskningen har de kinesiske myndigheder fundet beviser, der indikerer, at Garratt har taget imod opgaver fra canadiske spiontjenester og indsamlet efterretninger i Kina, skriver Xinhua.

Canadas regering meddeler torsdag, at den følger situationen tæt.

- Canada finder Kinas tiltale mod Kevin Garratt bekymrende, siger Francois Lasalle, talsmand for Canadas udenrigsministerium, ifølge Reuters.

- Canadas regering har taget sagen op med Kinas regering på højt niveau. Vi er fortsat i kontakt med de kinesiske myndigheder og familien, og vi følger udviklingen i sagen tæt, siger han videre.

Kevin Garratts hustru blev anholdt i Kina sammen med sin mand i 2014, men hun blev løsladt igen i februar sidste år. Hun må dog ikke forlade landet, fortæller parrets søn. Han har ikke yderligere information om situationen.

Garratt-parret drev en café i den nordøstlige del af Kina.

Flere udenlandske statsborgere er blevet anholdt i Kina, hvor "sikkerhed" har været begrundelsen.

For få dage siden oplyste Sveriges udenrigsministerium, at Kina havde frigivet en svensk menneskerettighedsaktivist, som blev tilbageholdt tidligere i januar og beskyldt for at have truet kinesernes nationale sikkerhed.

Aktivisten Peter Dahlin blev anholdt i Beijing. Han arbejder for organisationen Chinese Urgent Action Work Group.

Kina har optrappet en kampagne mod menneskerettighedsaktivister, hvilket har udløst international kritik og fordømmelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.