Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Canadier og franskmand er blandt de dræbte i London

En franskmand og en canadier er blandt de syv dødsofre for attentatet i London. Folk fra mange lande er såret.

Syv mennesker blev dræbt under et attentat i Storbritanniens hovedstad, London, lørdag aften. Scanpix/Chris J Ratcliffe
Syv mennesker blev dræbt under et attentat i Storbritanniens hovedstad, London, lørdag aften. Scanpix/Chris J Ratcliffe

Senest opdateret kl. 19.57.

En canadisk statsborger og en fransk statsborger er blandt de dræbte fra attentatet i den britiske hovedstad, London, lørdag aften.

»Canada fordømmer kraftigt dette meningsløse attentat i London i aftes,« siger Canadas premierminister, Justin Trudeau, i en erklæring.

»Mit hjerte er knust over, at der er en canadier blandt de dræbte.«

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, oplyser, at der også er en fransk statsborger blandt de dræbte. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det officielle dødstal er syv, og der er ikke informationer om de fem øvrige dødsofre.

Samtidig blev 48 såret af de tre gerningsmænd, der torpederede fodgængere på London Bridge og senere gik amok med knive i forlystelseskvarteret Borough Market.

Ifølge de britiske medier er der personer fra mange lande blandt de sårede, hvoraf 21 meldes at være i kritisk tilstand.

Den franske udenrigsminister siger, at der er fire hårdt sårede franskmænd ud af i alt syv tilskadekomne franskmænd.

The Guardian skriver, at der derudover er to australiere og to newzealændere blandt de sårede.

Desuden er en fransk statsborger savnet.

Det tyske nyhedsbureau dpa citerer indenrigsminister Thomas de Maizière for at oplyse, at der er to tyske statsborgere blandt de sårede.

»Mine tanker er med sikkerhedsstyrkerne, der hurtigt kom til stedet og dræbte de tre gerningsmænd. Dermed hindrede de, hvad der kunne være blevet et mere alvorligt blodbad,« siger den tyske indenrigsminister.

Mark Rowley, leder af det britiske politis antiterrorenhed, oplyser, at gerningsmændene blev dræbt af otte betjente, der affyrede omkring 50 skud mod de tre mænd.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.