Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Canadas Trudeau kaster sig ind i handelsstrid med Trump

Justin Trudeau har tirsdag fortalt Donald Trump, at Canada vil forsvare sig mod USA's handelsbarriere på træ.

Justin Trudeau kaster sig ind i en ny konflikt med USA. Konflikten er blusset op, efter at USA tidligere på ugen pålagde canadisk tømmer en straftold på i gennemsnit 20 procent. USA mener, at den canadiske stat subsidierer sine tømmerproducenter. Scanpix/Charly Triballeau
Justin Trudeau kaster sig ind i en ny konflikt med USA. Konflikten er blusset op, efter at USA tidligere på ugen pålagde canadisk tømmer en straftold på i gennemsnit 20 procent. USA mener, at den canadiske stat subsidierer sine tømmerproducenter. Scanpix/Charly Triballeau

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, har kastet sig ind i en nyopstået handelskonflikt om canadisk tømmer med den store nabo mod syd, USA.

Under en telefonsamtale med den amerikanske præsident, Donald Trump, har Trudeau tirsdag aften lokal tid sagt, at »Canada vil forsvare sin interesse i tømmerindustrien med stor energi.«

»USA og Canada er enige om, at vi skal opnå en aftale om canadisk tømmer, står der i en pressemeddelelse fra den canadiske regering. Meddelelsen er udsendt efter samtalen mellem de to regeringsledere.«

Der står også, at Trudeau har »tilbagevist de grundløse anklager« mod Canadas handelsmetoder.

Konflikten er blusset op, efter at USA tidligere på ugen pålagde canadisk tømmer en straftold på i gennemsnit 20 procent.

USA mener, at den canadiske stat subsidierer sine tømmerproducenter.

»Canada har gjort det meget svært for vores mælkebønder i Wisconsin og andre grænsestater. Det vil vi ikke finde os i. Bare vent og se!,« skrev Donald Trump i et tweet på det sociale medie Twitter tidligere tirsdag.

Justin Trudeau sagde inden opkaldet tirsdag, at han vil stå fast.

»Jeg er høflig, men jeg står også meget fast på at forsvare Canadas interesser. Jeg vil respektfuldt indgå i en dialog med USA for at vise, at vores økonomier er integreret.«

Tømmer er en enorm eksportvare for Canada. Det bliver brugt til alt fra byggeri til gulve i USA.

Der blev eksporteret tømmer fra Canada til USA for 5,7 milliarder dollar sidste år.

Nu har Canada så svaret igen ved at indføre begrænsninger for salget af udenlandske mælkeprodukter, der gør det næsten umuligt for amerikanske mejerier og mælkebønder at eksportere til Canada.

Det rammer hårdt i nogle af de områder i USA, som Donald Trump har svoret at beskytte.

De nordlige stater lever af landbrug, og Wisconsin kalder sig selv for »ostestaten«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.