Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cameron tager afsked med EU i trist atmosfære

Storbritannien forlader Den Europæiske Union, men ikke Europa, siger Cameron efter sit sidste EU-topmøde.

- Vi skal sørge for at bevare et tæt sammenhold med EU. Det er bliver ikke nemt, men det er absolut muligt, siger den britiske premierminister, David Cameron, efter EU-topmøde tirsdag. Scanpix/Justin Tallis
- Vi skal sørge for at bevare et tæt sammenhold med EU. Det er bliver ikke nemt, men det er absolut muligt, siger den britiske premierminister, David Cameron, efter EU-topmøde tirsdag. Scanpix/Justin Tallis

Bruxelles. David Cameron måtte tirsdag aften forsøge at forklare de øvrige 27 stats- og regeringschefer i EU, hvorfor Storbritannien nu er på vej mod en skilsmisse med unionen.

Mødet i Bruxelles var hans definitivt sidste.

Det fortæller den britiske premierminister, som i sidste uge meddelte sin afgang - senest til oktober - til det britiske folk, efter at han havde tabt en folkeafstemning om EU-medlemskabet.

- Storbritannien forlader Den Europæiske Union, men vi forlader ikke Europa, siger Cameron.

Selv om det afsluttende middagsmøde ifølge premierministeren var præget af ærgrelse og en trist stemning, var han snarere beredt på arbejde end begravelse, da han mødte pressen.

- Jeg er ikke den premierminister, som skal afslutte dette. Men jeg vil gøre alt, jeg kan - og med de forbindelser jeg har her - for at opmuntre til et tæt samarbejde. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan i Storbritannien, for at vi kan argumentere for et tæt samarbejde, siger Cameron.

David Cameron har ført kampagne for, at briterne skulle blive i EU. Men 52 procent af de britiske vælgere stemte torsdag i sidste uge for brexit, mens 48 procent ville blive i unionen.

Han kritiseres af EU-tilhængere i både hjemland og udland for at have spillet hasard med briternes EU-medlemskab ved at udskrive en folkeafstemning, der er blevet begrundet med splittelse og EU-skepsis i hans eget konservative parti.

- Vi skal sørge for at bevare et tæt sammenhold med EU. Det er bliver ikke nemt, men det er absolut muligt, siger premierministeren.

David Cameron deltager ikke på andendagen af topmødet onsdag.

EU-præsident Donald Tusk meddelte allerede i sidste uge i sit invitationsbrev til EU-lederne, at andendagen ville komme til at foregå som et møde blandt lederne fra de 27 lande, der bliver tilbage efter briternes udmeldelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.