Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cameron kræver stærkere "nødbremse" fra EU

Tilbuddet fra EU om en fireårig nødbremse på velfærdsydelser til migranter er ikke godt nok, mener Cameron.

London: Når den britiske premierminister senere søndag mødes med EU-præsident Donald Tusk for at drøfte det britiske forhold til EU, vil David Cameron kræve større magtbeføjelser til at begrænse tilflytteres ret til sociale ydelser i Storbritannien. Det skriver Reuters.

Ifølge en højtstående britisk regeringskilde vil Cameron insistere på, at det nuværende tilbud fra EU om en fireårig nødbremse på velfærdsydelser til migranter fra andre EU-lande kan sættes i værk straks efter en britisk folkeafstemning.

Storbritannien eller andre EU-lande kan således trække nødbremsen, hvis deres velfærdssystemer er under ekstraordinært pres, og hvis ellers de andre EU-lande siger god for det.

Samtidig mener David Cameron ifølge kilden, at tilbuddet om en fireårig nødbremse har behov for at blive "væsentligt styrket", ligesom bremsen bør være gældende, så længe den er nødvendig.

Donald Tusk og David Cameron mødes i London søndag aften, efter at Cameron har fremlagt en række krav til reformer, som skal styrke den britiske selvbestemmelse på flere områder.

Donald Tusk ventes mandag eller tirsdag at spille ud med sit officielle kompromisforslag til de britiske reformkrav, skriver AFP.

David Cameron har lovet briterne en folkeafstemning inden udgangen af 2017 om ja eller nej til at blive som medlem af et reformeret EU.

Men de fleste venter, at folkeafstemningen allerede kan komme i juni, hvis det i februar lykkes EU-landene at indgå en aftale om reformerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.