Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cambodja giver australsk flygtningeplan den kolde skulder

Den kontroversielle australske model, hvor flygtninge bliver genbosat i andre lande, er kommet i modvind. Trods en aftale til flere hundrede millioner kroner har Cambodja kun taget imod fire personer.

Australiens beslutning om at sende flygtninge til Cambodja affødte store protester ved landets ambassade i Phnom Phen. Indtil videre har Cambodja dog kun taget imod fire flygtninge, der blev indkvarteret i en villa?i hovedstaden efter at være blevet eskorteret ud af Phnom Penh International Airport af politiet. Flygtningene havde frivilligt forladt østaten Nauru, som er opsamlingssted for flygtninge med kurs mod Australien. Foto: Mak Remissa
Australiens beslutning om at sende flygtninge til Cambodja affødte store protester ved landets ambassade i Phnom Phen. Indtil videre har Cambodja dog kun taget imod fire flygtninge, der blev indkvarteret i en villa?i hovedstaden efter at være blevet eskorteret ud af Phnom Penh International Airport af politiet. Flygtningene havde frivilligt forladt østaten Nauru, som er opsamlingssted for flygtninge med kurs mod Australien. Foto: Mak Remissa

BEIJING: Bådflygtninge med retning mod Australien har siden juni risikeret at ende i Cambodja. Det er resultatet af en aftale, der blev indgået mellem de to lande sidste år.

Den konservative regering i Canberra med Tony Abbott i spidsen fører en politik, der skal afskrække flygtninge og menneskesmuglere fra at forsøge at nå landets kyst. Det betyder, at både med flygtninge bliver sendt tilbage til det land, de satte ud fra. Er det ikke en mulighed, bliver de eskorteret til asyllejre på stillehavsøen Nauru eller i Papua Ny Guinea – begge mere end 1.000 kilometer fra den australske kyst.

Her bliver deres sag behandlet. Ingen af dem får mulighed for at komme til Australien. Et afslag fører til hjemsendelse, mens et tilsagn om asyl betyder, at de kan blive på en af øerne eller komme til Cambodja.

I begyndelsen af juni landede de første fire flygtninge i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Den lille gruppe består af et iransk par, en iransk mand og en mand fra rohingya-minoriteten i Myanmar. De er blevet indkvarteret i en villa, hvor de skal bo på ubestemt tid.

»Få af dem er bedre«

Aftalen mellem regeringerne i Canberra og Phnom Penh betyder, at Australien giver det fattige sydøstasiatiske land 265 mio. kr. i udviklingsstøtte og derudover over 100 mio. kr. til boligudgifter, uddannelse og andre integrationsomkostninger. Hvad aftalen derimod ikke indeholder, er et tal på, hvor mange flygtninge, Cambodja skal tage imod. Derfor vakte det stor opsigt, da avisen Cambodia Daily tidligere på ugen kunne rapportere, at landets regering ikke havde i sinde at modtage flere flygtninge ud over de fire, der allerede er ankommet.

»Vi har ingen planer om at importere flere flygtninge fra Nauru til Cambodja,« lød det fra en talsperson i det cambodjanske indenrigsministerium – en udtalelse der hurtigt viste sig på ingen måder at være afstemt med Australien.

Først var den australske udenrigsminister på banen. Der var ikke noget i de udtalelser, forsikrede hun. Derefter understregede premierminister Tony Abbott, at Cambodja naturligvis ville fortsætte med at tage imod flygtninge som aftalt.

»Dette er en vigtig aftale, og en aftale der indikerer, at Cambodja er parat til at blive en god international borger,« forklarede han.

Dagen efter var det cambodjanske indenrigsministerium ude med en rettelse. Nu hed det, at aftalen ville fortsætte, men først når de nuværende tilflyttere i Phnom Penh er blevet succesfuldt integreret, kan der komme nye til. Og helst ikke for mange.

»Få af dem er bedre. Ikke flere. Ikke hundrede eller tusinder,« udtalte talspersonen.

Spørgsmålet er dog også, hvor mange af asylansøgerne, der er interesseret i at komme til Cambodja. Ordningen er frivillig, og indtil videre har det været småt med tilmeldinger i lejrene i Stillehavet. De australske myndigheder har ellers gjort sig umage i forsøget på at få flere til at tage imod tilbuddet.

I en publikation omdelt i lejren på Nauru, bliver Cambodja beskrevet som en hurtigvoksende økonomi, hvor tilflyttere kan søge arbejde og frit drive egen forretning. Også mulighederne for uddannelse og levestandarden bliver fremhævet.

Den cambodjanske side har derimod været mindre ihærdig på det seneste. Sidste år besøgte adskillige delegationer de australske lejre for at informere om aftalens indhold og tilbud. Men de besøg er siden stoppet.

En dyr vittighed

Den seneste udvikling har ikke gjort kritikken af Australiens asylpolitik mindre.

»Det her er en dyr vittighed, og endnu engang hører vi om det via kommentarer fra cambodjanske ministre i stedet for fra vores egen regering,« udtalte Richard Marles, talsmand på indvandrerområdet for det australske oppositionsparti Labour til Sky News.

Da aftalen mellem Australien og Cambodja blev skrevet under, kaldte FNs højkommissær for flygtninge den en »bekymrende afvigelse« fra internationale normer. Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har været hårde i kritikken og beskyldt Australien for at bruge flygtninge som forsøgskaniner i et eksperiment. Men den australske regering står fast. Modellen har vist sig at holde bådflygtninge væk fra landets kyster, argumenterer den.

I Danmark har den australske asyl- og flygtningepolitik været fremme i debatten som en mulig løsning i forbindelse med de mange migranter og flygtninge, der søger til Europa fra Afrika og Mellemøsten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.