Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Californiens guvernør søger religiøs hjælp i klimakamp

Guvernøren i Californien er i Vatikanet for at drøfte klimaforandringer med den katolske ledelse.

Californiens guvernør, Jerry Brown, er kommet til Europa for at deltage i den internationale klimakonference, der begynder i Bonn mandag. Lørdag var han i Vatikanet. Reuters/Max Whittaker (arkiv)
Californiens guvernør, Jerry Brown, er kommet til Europa for at deltage i den internationale klimakonference, der begynder i Bonn mandag. Lørdag var han i Vatikanet. Reuters/Max Whittaker (arkiv)

Der skal mere end videnskabeligt arbejde til for at få løst klimaproblemerne. Der skal også religiøse tiltag ind over.

Det mener Californiens guvernør, Jerry Brown, der er i Vatikanet, hvor han har holdt tale ved et seminar om de globale klimaforandringer.

Jerry Brown, der tidligere i livet læste til katolsk præst, men afbrød sin uddannelse, sagde til Vatikan-seminaret, at tro må følges med teknologi, videnskab og en politisk tilgang for at begrænse de miljømæssige ødelæggelser på kloden.

Avisen Sacramaento Bee skriver, at Brown sagde til deltagerne i seminaret, at menneskets grådighed, overbærenhed og træghed bidrager til klimaforandringerne.

Mennesket må ændre livsførelse, mener den demokratiske guvernør.

Jerry Brown forsøger at køre sin delstat i stilling som en af verdens ledere inden for kampen mod klimaforandringerne, efter at USA's præsident, Donald Trump, har erklæret, at USA ikke vil være med i den internationale klimaaftale fra Paris.

Det var den aftale, der blev indgået af praktisk taget alle lande i verden i den franske hovedstad i 2015, og hvor landene forpligter sig til at reducere udslippet af CO2 for at begrænse den globale opvarmning.

Guvernør Brown er kommet på en 11 dage lang rejse til Europa for at drøfte klimaet. Han skal deltage i den internationale klimakonference - COP 23 - der begynder i Bonn i Tyskland mandag.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.