Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Byer verden over frygter fremtidens oversvømmelser

Klimaforandringer og en stigende vandstand i verdenshavene kommer til at skabe store problemer med oversvømmelser på globalt plan.

Indbyggere i Houston vader gennem vandmasserne, som den tropiske orkan Harvey har overdynget byen med siden søndag.
Indbyggere i Houston vader gennem vandmasserne, som den tropiske orkan Harvey har overdynget byen med siden søndag.

Store dele af den amerikanske millionby Houston er i disse dage begravet under voldsomme mængder vand. Guvernøren i Texas har kaldt naturkatastrofen for »en af de værste, hvis ikke den værste«, byen har oplevet.

Meget tyder dog på, at problemet med oversvømmelser kun vil blive værre i fremtiden.

I en ny rapport melder 103 byer verden over, at de er i risiko for at blive ramt af oversvømmelser som følge af klimaforandringer. 83 procent af byerne rapporterer, at de anser risikoen for »alvorlig« eller »ekstremt alvorlig«, og 76 procent af byerne oplever, at de er i risiko lige nu eller vil kan blive det inden for den nærmeste fremtid.

»Vores rapport viser, hvor vigtig vandforvaltning er ved at blive for verdens byer. Vi ser en afgørende forandring i måden, hvorpå byer og firmaer reagerer over for den meget reelle trussel, som eksempelvis oversvømmelser udgør overfor lokale økonomier,« siger Morgan Gillespy, som har været leder på rapporten.

Rapporten er udarbejdet af Carbon Disclore Project i samarbejde med 569 byer og 1432 firmaer, der hver især har rapporteret, hvordan de oplever vandmæssige udfordringer.

 

Danmark i farezonen

»Houston er blevet ramt af en tropisk orkan, og det kommer altså ikke til at ske i Danmark,« fastslår Kristine Skovgaard Madsen, der forsker i oceanografi ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Til gengæld slipper vi ikke for større problemer med oversvømmelser som følge af klimaforandringer:

»Når vandet generelt står højere, så skal der mindre til for at få en stor stormflod. Det, der i dag betegnes som en hundredårshændelse, vil fremover ske langt oftere,« siger hun.

I starten af januar steg vandstanden flere steder i Danmark til ekstreme højder under det, der blev kaldt for den værste stormflod i hundrede år. Det er altså storme af den kaliber, som Danmark fremover kan blive ramt oftere af.

Hvor meget oftere vil det ske?

»Det afhænger af, hvilket klimascenarie vi taler om, og hvor langt fremme i tiden vi ser. Potentielt set vil det kunne ske hvert år eller hvert andet i slutningen af århundredet. Men allerede i år 2050 vil vandstanden være steget med omkring 30 centimenter,« forklarer hun.

Et globalt problem

Antallet af oversvømmelser i Europa, som har forårsaget ødelæggelser og udløst forsikringsudbetalinger, er mere end fordoblet over de sidste 35 år. Det viser en undersøgelse lavet af Munich Re, der er et af verdens største forsikringsselskaber.

Det skrev den britiske avis The Guardian i januar.

Ifølge forsikringsselskabets undersøgelse er udviklingen dog endnu værre på verdensplan. I 2016 var der globalt set 384 oversvømmelseskatastrofer, mens der til sammenligning kun var 58 oversvømmelser i 1980. Rapporten konluderer, at udviklingen i høj grad kan kædes sammen med menneskeskabte klimaforandringer.

Hos DMI fortæller Kristine Skovgaard Madsen, at de netop har fået penge til at udarbejde et klimaatlas, der skal kortlægge ned på kommuneniveau, hvordan Danmark rammes af klimaforandringer. Meget afhænger dog af, hvorvidt klimaaftalen fra Paris, hvor 196 lande forpligtede sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, overholdes:

»Hvis vi overholder aftalen, så vil vandstanden formentlig stabiliseres hen mod slutningen af århundredet, så vi holder os på et sted mellem 30 og 50 centimeters stigning. Men hvis vi fortsætter som nu, så vil vandstanden formentlig fortsætte med at stige hurtigere,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.