Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Busstyrt i kløft tager livet af 27 pilgrimme i Pakistan

Ulykken skete, da en bus med pilgrimme styrtede ned i en kløft - formentlig på grund af tung smog på vejen.

I juni omkom 123 mennesker, da en væltet tankbil eksploderede på en hovedvej mellem Karachi og Lahore tæt på byen Ahmedpur East i provinsen Punjab. Reuters/Stringer
I juni omkom 123 mennesker, da en væltet tankbil eksploderede på en hovedvej mellem Karachi og Lahore tæt på byen Ahmedpur East i provinsen Punjab. Reuters/Stringer

Islamabad. Mindst 27 mennesker er dræbt, og 50 andre er såret, i en busulykke i Pakistan onsdag aften.

Det oplyser politi og redningsarbejdere torsdag morgen.

Ulykken skete, da bussen, der var fyldt med pilgrimme på vej til en religiøs samling, styrtede ned i en kløft i distriktet Chakwal nær hovedstaden Islamabad.

Det oplyser den lokale politichef, Mohamed Afzal.

Han fortæller videre, at tung smog har mindsket sigtbarheden på veje i hele Pakistan. Ifølge politichefen var tung smog og dårlig sigtbarhed angiveligt årsag til onsdagens ulykke.

Omkring 50 sårede er bragt til behandling på hospitaler i den nærliggende by Rawalpindi.

Dårligt vedligeholdte veje og køretøjer er årsag til mange trafikulykker i Pakistan, hvor flere end 5000 mennesker ifølge tal fra regeringen hvert år mister livet i trafikken.

I juni eksploderede en væltet tankbil på en hovedvej mellem Karachi og Lahore tæt på byen Ahmedpur East i provinsen Punjab.

123 mennesker omkom, mens cirka 100 andre slap med varierende grader af brandsår, da de overhørte advarsler og forsøgte at få fat i brændstof fra tankbilen.

I april døde mindst 19 mennesker, da en bus med over 50 passagerer kørte frontalt sammen med en lastbil i Faisalabad.

Bussen var på vej til Layyah, da sammenstødet med lastbilen skete.

Ifølge politiet skete ulykken formentlig, fordi bussen kørte for stærkt.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.