Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bus skrider af bjergside ned i flod i Peru: 16 dræbt

Indledende undersøgelser tyder på, at buschauffør kørte for stærkt og mistede kontrollen i et sving på bjerg.

Lima: Mindst 16 personer har mistet livet i en busulykke 400 kilometer fra Perus hovedstad, Lima.

Ved ulykken skred bussen ud over en bjergside og styrtede ned i en flod, oplyser politiet mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bussen var med passagerer på vej til byen Pichanaki nordøst for Lima, da buschaufføren mistede kontrollen over bussen og kørte galt i et sving.

Bussen styrtede 35 meter ned i floden Tarma, fortæller Jose Mendoza, der er talsmand for politiet i Junin-regionen, til AFP.

Ud over de 16 dræbte er yderligere ti personer blevet kvæstet.

De indledende undersøgelser peger ifølge AFP på, at buschaufføren kørte for hurtigt på bjerget og mistede kontrollen i et sving.

Alvorlige ulykker på vejene i Peru er ikke sjældne - blandt andet på grund af manglende håndhævelse af trafiklovene.

Dog sker ulykkerne også som konsekvens af bjergterrænet i det sydamerikanske land, hvor nedslidte veje zigzagger sig op og ned gennem Andesbjergene.

I 2013 kørte en propfyldt bus ligeledes ud over en bjergside og ned i en flod. Denne ulykke skete i nærheden af Trujillo i Peru. Flere end 30 mennesker blev dræbt.

Blandt de døde var mange læger og sygeplejersker.

Tidligere samme år blev omkring 50 personer dræbt, efter at en lastbil slingrede ud over en skrænt i den sydøstlige provins La Convenvion.

Det er i dette område normalt for folk at rejse sammen i lastbiler på grund af mangel på offentlige busser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.