Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bus med skolebørn væltet i Sverige: Tre døde

Tre er døde, efter en bus med skolebørn søndag morgen væltede i det mellemste Sverige, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet TT.

Yderligere seks er ført til hospitalet med livstruende kvæstelser, skriver avisen Expressen.

- Det er en alvorlig busulykke, og vi har tilkaldt alle tilgængelige ressourcer, siger Marie Andersson, der er pressemedarbejder for politiet.

En talsmand for redningstjenesten oplyste kort forinden til Aftonbladet, at mellem 25 og 30 personer er kvæstet ved ulykken.

Politiet tilkaldte alle tilgængelige ressourcer fra regionen, da alarmen gik lidt over 07.00. Omkring 10.30 var alle i bussen ført væk.

- Vi har transporteret de sidste skadede væk. Nu er der ikke længere nogen på stedet. Det som nu står tilbage er at få bjerget bussen, siger en talsmand for redningstjenesten til TT.

Bussen var på vej til Klövsjö i et område, der ligger syd for Østersund og Åre. De mange skolebørn kommer fra landsbyen Skene sydøst for Göteborg.

Svenske medier viser billeder af bussen, der ses ligge i en grøft væltet om på den ene side. Blandt andet forruden er knust.

Ambulancer, redningshelikoptere og redningstjenesten arbejdede i timerne efter ulykken på stedet.

- Folk bliver tilset på stedet, skrev svensk politi på sin hjemmeside.

Ifølge avisen Östersundsposten, var der 52 børn fra ottende klasse samt to voksne, inklusiv chaufføren, i bussen, da den væltede.

En passager fra bussen siger til avisen, at de fleste lå og sov, da ulykken skete.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er ikke klarlagt. Men der er tale om en eneulykke, og der skal have været minusgrader og glat på vejene i området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.