Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bus formentlig ramt af flere kilo tung betonklods ved Sorø

Politiet formoder, at det var en betonklods på omkring to til tre kilo, der søndag ramte en bus ved Sorø.

Arkivfoto: Rødbillet.
Arkivfoto: Rødbillet.

Lidt over middag søndag blev en dobbeltdækkerbus på Vestmotorvejen ved Sorø ramt af en hård genstand, som smadrede forruden.

Søndag har politiet undersøgt stedet, og det formodes, at en betonklods er blevet kastet ned på motorvejen fra en bro.

Det fortæller vicepolitiinspektør Allan Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

»De indledende undersøgelser tyder på, at det er en bevidst handling, hvor nogen har kastet en sten ned på ruden.«

»Heldigvis er den ikke gået igennem ruden. Der er kommet glassplinter ind, men ingen er kommet til skade,« siger han.

Politiet modtog søndag klokken 12.22 anmeldelsen om, at bussen var blevet ramt. Bussen er fra selskabet Rødbillet, og den var på vej fra Aarhus mod København.

Da bussen var blevet ramt, kørte den af ved en nærliggende afkørsel 37 ved Sorø. Herfra blev passagerne fragtet til deres destination i en ny bus.

Allan Holm fortæller, at man formoder, at det var en betonklods på omkring to til tre kilo, som ramte bussen, hvor der sad 51 passagerer og en chauffør.

»Vi har fundet en betonklods derude, der svarer til skaderne på ruden. Vi er derfor ret overbeviste om, at vi har fat i kasteskytset.«

»Med hastigheden fra betonklodsen kunne det potentielt være gået galt,« siger Allan Holm.

Politiet efterlyser nu vidner, der kan have set nogen på broen.

»Vi har ingen signalementer p.t., så vi er rigtigt interesserede i at høre fra folk, der har kørt på Vestmotorvejen på det tidspunkt,« siger Allan Holm.

Det er langt fra første gang, at køretøjer er blevet ramt af genstande, som formodes at være kastet fra en motorvejsbro.

For et år siden blev en tysk familie ramt af en 30 kilo tung betonklods, som gik igennem forruden på familiens bil. En 33-årig kvinde blev dræbt, mens hendes mand blev alvorligt kvæstet, og deres søn fik mindre skrammer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.