Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Burkaforbud, grænsekontrol og 70.000 nye job skal holde Østrigs regering ved magten

Et nyvalg i utide har truet i Østrig, hvor en regering med socialdemokrater og konservative længe har skændtes internt om udlændinge- og arbejdsmarkedspolitik. I sidste øjeblik er koalitionen reddet af nyt fælles program.

Den østrigske kansler, Christian Kern, er lykkes med at holde sammen på den ellers skrøbelige koalitionsregering. Foto: Leonhard Foeger
Den østrigske kansler, Christian Kern, er lykkes med at holde sammen på den ellers skrøbelige koalitionsregering. Foto: Leonhard Foeger

Østrigs »store koalition« af social-demokrater og konservative har længe haft svært ved at holde sammen på grund af uenighed om kursen på især udlændingeområdet, arbejdsmarkedspolitikken og skatteområdet. Men efter fem dages maratonforhandlinger kom der mandag aften hvid røg med et nyt fælles arbejdsprogram frem mod det næste valg om halvandet år, som samtlige regeringens ministre har underskrevet.

Den tyske avis Die Welt peger på, at de konservative har fået gennemtruffet en hårdere kurs på udlændinge- og sikkerhedsområdet, som partiet længe har kæmpet for, mens socialdemokraterne først og fremmest har fået en række mærkesager på arbejdsmarkedsfronten med.

På udlændingeområdet er det en form for burkaforbud samt en grundigere overvågning af grænserne, der skiller sig ud. Det bliver flere steder udlagt som et forsøg på at stække det højrenationale Frihedsparti, som fører i meningsmålingerne.

På arbejdsmarkedsfronten vil den østrigske regering gøre mere for at få arbejdsløse i job og i alt skabe 70.000 nye arbejdspladser.

Det skal blandt andet ske med en skatterabat til selskaber, der hyrer nye ansatte og samtidig holder på de gamle. Der vil også blive gjort en større indsats for at få store selskaber til at betale mere i skat. Og endelig vil den østrigske regering intensivere sin vanskelige kamp i EU for at begrænse østarbejderes adgang til landet.

Internationalt har især burkaforbuddet tiltrukket sig opmærksomhed, men den socialdemokratiske kansler, Christian Kern, understregede på et pressemøde mandag aften ifølge den østrigske avis Die Presse, at der »ikke er tale om et tørklædeforbud«, men derimod et forbud mod at dække sit ansigt helt i det offentlige rum, som vil gælde alle religiøse hovedbeklædninger. Den konservative udenrigs- og integrationsminister, Sebastian Kurz, siger i en video dog mere direkte, at det handler om at forbyde fuld tildækning »som med burka eller niqab« for at styrke integrationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.