Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Burger King-reklame vækker harme i det belgiske kongehus

Burger King i Belgien opfordrer i en ny reklame til at vælge, om burgerkædens maskot eller landets rigtige konge, kong Philippe, skal regere landet.

Belgierne fik i 2013 en ny konge, Kong Philippe, da den tidligere konge, kong Albert II, abdicerede. Nu lader det til, at Belgien atter får en ny konge - i hvert fald hvis det står til en ny belgisk Burger King-reklame.

På hjemmesiden www.whoistheking.be opfordrer burgerkæden til at vælge mellem Belgiens konge og Burger Kings maskot, »The Burger King«.

Men der er en hage. Hjemmesiden gør det kun muligt at stemme på Burger Kings maskot.

Hvis du som belgisk royalist stemmer på Kong Philippe, bliver du mødt med spørgsmålet:

»Er du sikker? Der er ikke ham, der laver dine pommes frites.«

Hvis du alligevel vælger at svare ja, skal du igen bekræfte, at du er sikker i din sag, men denne gang kan du kun svare nej. Vælger du derimod, at Burger Kings maskot skal være konge i landet, bliver din stemme problemfrit registreret.

Det får det belgiske kongehus op ad stolene. En talsmand fra det belgiske kongehus, Pierre Emmanuel de Bauw, fortæller til nyhedsbureauet AFP, at Burger King skulle have indhentet tilladelse til at bruge kongens billede.

»I dette tilfælde har vi ikke modtaget nogen efterspørgsler,« siger Pierre Emmanuel de Bauw til AFP.

Kong Philippe optræder som tegneseriefigur som en del af et våbenskjold på siden, hvor man skal vælge mellem burgerkongen og den rigtige konge.

»Siden det er til et kommercielt formål, ville vi ikke have givet tilladelse,« siger han til AFP.

Det belgiske kongehus oplyser ifølge BBC, at man har kontaktet Burger King, men en talsmand fra fastfoodkæden har fortalt til nyhedsbureauet EFE, at de endnu ikke har hørt fra det belgiske kongehus.

På de sociale medier revser brugerne nu Burger King for at bruge den belgiske konge i deres markedsføring. En bruger på Twitter kalder det »en Whopper af disrespekt«, mens en anden skriver »Jeres nye reklame i Belgien er forfærdelig. Bare forfærdelig.«

Reklamen er skabt i led med, at Burger King åbner sin første restaurant i Belgien i slutningen af juni. Burger Kings hovedaktionær, the Bertrand Group, opkøbte i 2015 den franske fastfoodkæde Quick og begyndte at rebrande kædens restauranter i Frankrig.

Indtil nu har der eksisteret Quick-restauranter i Belgien, Luxembourg og uden for Europa, men nu begynder the Bertrand Group at udfase Quick-restauranter til fordel for Burger King-restauranter.

Den første restaurant åbner ifølge AFP i Antwerpen i juni, og inden for de næste fem år vil fastfoodkæden åbne yderligere 35 til 40 nye restauranter.

Afstemningen på www.whoistheking.be løber indtil den 19. juni. Om den skal bruges til andet end at skabe omtale, vides ikke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.