Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bulgarien tager asylansøgere retur

Opsigtsvækkende beslutning i EUs dårligst udviklede land om at tage imod asylansøgere, der i første omgang var rejst videre.

EUs fattigste land, Bulgarien, har ifølge Reuters indvilget i at tage imod flere end 3.100 asylansøgere, der er rejst ud af landet for at søge asyl i andre EU-lande.

Ifølge EUs kontroversielle Dublin-konvention forpligtes det land, som asylansøgere først ankommer til, til at indkvartere og behandle de pågældendes asylansøgning.

Det har efterladt lande som Grækenland, Bulgarien, Malta og ikke mindst Italien med voldsomme problemer og har udløst kritik mod de øvrige medlemslande for ikke at tage deres del af byrden.

Aktuelt modtog Bulgarien i 2013 mange flygtninge fra Syrien, der hurtigt fik lagt beslag på landets indkvarteringscentre. Fra Bulgarien strømmede flygtningene mod Nordeuropa.

Det fik ifølge BBC Tyskland, Østrig og Ungarn til at argumentere for, at de ifølge Dublinkonventionen har ret til at sende asylansøgerne tilbage til Bulgarien, og nu har Bulgarien ifølge nyhedssitet Novinite indvilget i at tage 3.100 tilbage.

Bulgarien har siden 2013 forstærket en del af sin grænse mod Tyrkiet med et 32 kilometer langt hegn, der er toppet med ruller af pigtråd for at holde nye asylansøgere ude. Man overvejer at forlænge hegnet yderligere.

Bulgarien har dog i forhold til andre EU-lande modtaget få asylansøgninger. Ifølge landets statslige flygtningeorganisation drejer det sig om 37.000 siden 1993.

Lidt under halvdelen er blevet imødekommet

Ifølge BBC åbnede EU sidste år en sag mod netop Bulgarien og Italien for direkte at have hindret flygtninge og emigranter i at komme ind på deres respektive territorier og for at have ladet grænsepoliti »skubbe dem tilbage«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.