Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bruxelles-bombemand var IS-fangevogter hos dansk gidsel

Dansker sad til fange hos Islamisk Stat i over et år og havde angiveligt mand fra Bruxelles-angreb som vogter.

En af de mænd, der i marts begik selvmordsangreb i Bruxelles' Zaventem-lufthavn, skulle have været fangevogter for Islamisk Stat (IS) i Syrien på et tidspunkt, hvor den ekstremistiske organisation holdt et dansk gidsel.

Den kobling laver DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, ifølge dr.dk, efter at en advokat for to tidligere franske IS-gidsler har sagt til flere medier, at Najim Laachraoui var med til at holde hendes klienter til fange i 2013-2014.

Den danske freelancefotograf Daniel Rye Ottosen var tilfangetaget i samme periode i Syrien, hvor fire af hans medfanger var franskmænd ifølge dr.dk.

I Syrien gik Najim Laachraoui under navnet Abou Idriss.

Puk Damsgård, der har skrevet en bog om Daniel Rye Ottosen, siger, at Najim Laachraoui primært stod for det praktiske arbejde sammen med fangevogteren Mehdi Nemmouche.

Sidstnævnte menes at stå bag massakren på Det Jødiske Museum i Bruxelles i 2014, hvor fire personer blev dræbt.

- Han stod eksempelvis for at give mad til fangerne og få dem på toilettet, og derfor var Daniel Rye og de andre fanger meget afhængige af ham, siger Puk Damsgård til dr.dk.

- Det var dog sjældent, at gidslerne fik fangevogterne at se, for de havde for det meste masker på. Derudover var Najim Laachraoui fransktalende, og derfor kommunikerede han primært med de franske gidsler, lyder det videre.

Ifølge mellemøstkorrespondenten tyder det på, at Najim Laachraoui, der sammen med Ibrahim el-Bakraoui detonerede bomber i Bruxelles-lufthavnen i marts, var en del af indercirklen af IS.

De fire franske eks-gidsler har ifølge BBC sagt, at Najim Laachraoui og Mehdi Nemmouche forlod posten som fangevogtere i Syrien i januar 2014.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.