Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske ubåde er beordret mod Syrien før muligt angreb

Storbritannien har endnu ikke besluttet sig for at deltage i luftangreb mod Syrien, men vil være klar.

Den britiske premierminister, Theresa May, har onsdag aften givet ubåde ordre til at rykke inden for missilrækkevidde af Syrien for at være klar til et muligt angreb.

Sådan skriver avisen The Daily Telegraph.

Oprustningen sker, så Storbritannien kan være klar til at deltage i et angreb mod det syriske militær, der ifølge avisen kan blive indledt allerede torsdag aften.

May har endnu ikke endeligt besluttet, hvorvidt Storbritannien vil deltage i et eventuelt angreb.

I USA oplyser Det Hvide Hus, at præsident Donald Trump endnu ikke har besluttet sig for en tidsplan for en mulig aktion over for Syrien.

Men der er en række muligheder på bordet ud over muligheden for et missilangreb, hedder det.

Muligheden af et luftangreb, som Trump selv nævnte på Twitter tidligere onsdag, er ifølge Det Hvide Hus kun en af flere muligheder for handling.

De britiske forberedelser finder sted som svar på et formodet giftangreb i byen Douma ved Damaskus i lørdags.

Og May vil have mulighed for at reagere hurtigt.

The Telegraph citerer regeringskilder for at sige, at Storbritannien "gør alt nødvendigt" for at kunne affyre Tomahawk-raketter mod Syrien.

May har onsdag aften kaldt sit regeringskabinet hjem fra påskeferie til et hastemøde i London torsdag eftermiddag. Det sker efter det, hendes talsmand kalder "en begivenhedsrig uge".

Siden weekenden har der været forskellige rapporter om dødstal ved det omtalte angreb på Douma.

Tidligere onsdag meddelte Verdenssundhedsorganisationen WHO, at der ifølge WHO's lokale samarbejdspartnere er tale om 43 dræbte, der viser tegn på at have været udsat for giftige kemikalier.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.