Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske satiretegninger er lette at slå sig på – hvis man ikke forstår satiren

Premierministeren med lyserødt kondom over hovedet, Vladimir Putin som rotte og Dronning Elizabeth som dørmåtte for Kinas præsident. Britiske satiretegninger er lette at slå sig på – hvis man ikke forstår satiren.

Hvornår er satiren god og skarp, og hvornår er den for meget? The Guardians satiretegning fik bølgerne til at gå højt i Dannevang. I Storbritannien er barske satiretegninger hverdag. Foto: Asger Ladefoged
Hvornår er satiren god og skarp, og hvornår er den for meget? The Guardians satiretegning fik bølgerne til at gå højt i Dannevang. I Storbritannien er barske satiretegninger hverdag. Foto: Asger Ladefoged

LONDON: Det var groft. En hel del danskere så med på sociale medier. Nogle grinte smørret, andre rasede, politikere i Venstre og Pia Kjærsgaard gav en ny nuance til debatten om ytringsfrihed, og medierne beskrev og vurderede det. De fleste fik mulighed for at hoppe på en debat i »vennekredsen« på internettet, om det var rimeligt eller helt uanstændigt, at The Guardian havde bragt en satiretegning af Lars Løkke Rasmussen som nazist i forbindelse med de seneste asylstramninger.

Og så var politiske tegninger igen et brandvarmt emne i Danmark. Nogle har påtaget sig at finde den ene faktuelle forskel efter den anden på den tyske nazisme og det danske velfærdssamfund i 2016. En tegning i The Independent med Den Lille Havfrue klar til at tage guldtænder fra flygtninge gjorde det ikke bedre.

Har de briter da ikke forstået noget som helst? En form for svar brøler dagligt ud, hvis man åbner en britisk avis, hvor satiretegnere har frit spil. Premierminister David Cameron går ikke oppustet rundt med lyserødt kondom over hovedet, som han rutinemæssigt bliver tegnet i The Guardian. Cameron og finansminister George Osborne har ikke siddet på alle fire og slikket på Googles bare bagdele, som de forleden blev tegnet i The Times. Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ikke i virkeligheden en stor rotte med en lang hale hængende under jakken. Dronning Elizabeth II har heller ikke ydmyget sig ved at lægge ryg til, at den kinesiske præsident Xi Jinping og frue kunne træde på hende under deres besøg i efteråret, som en tegning i samme avis har vist.

»Jeg kommer mine ting på Twitter hver dag, hvor den blev sendt videre af tusinder og atter tusinder. Men jeg svarer kun meget sjældent nogen på Twitter. Livet er for kort til det. Det er pøbelen, og jeg sætter ikke lid til vurderingen,« lyder kommentaren til dén tegning i The Times fra Peter Brookes i avisens gennemgang af hans daglige satiretegninger.

Læs også: Ambassade i London: Satiretegninger ikke specielt grove

For nogle år siden lød der rasende protester fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor, da han af en anden satiretegner i The Times blev tegnet i færd med at bygge en mur, hvor dræbte og blødende palæstinensere blev bygget ind i muren. Tegningen blev bragt på Holocaust-dagen. Avisejer Rupert Murdoch undskyldte, mens tegneren sagde, at han ikke var opmærksom på mindedagen. Det er undtagelsen.

På niveau med Charlie Hebdo

Normalt er der ikke nogen, der får en offentlig undskyldning, selv om grovhederne i flere britiske avisers daglige satiretegning og i øvrigt også satire på scenen og i TV og radio ofte er på niveau med franske Charlie Hebdo. Aviserne gør så opmærksom på, at tegningerne ikke er udtryk for den redaktionelle linje eller avisens holdning.

Eksempelvis er Brookes tegning formodentlig ikke udtryk for, at The Times, britisk traditions vogter, er i gang med et opgør med det britiske monarki. Tværtimod har avisen brugt mange spaltemillimeter på en hård kritik af den nye Labour-leder, Jeremy Corbyn, fordi han ved flere officielle lejligheder angiveligt ikke har vist dronningen den fornødne respekt.

Den frie og ofte særdeles grove satiretegning er en britisk tradition, der rækker helt tilbage til 1700-tallet, hvor mange andre europæiske lande var underlagt skrap censur af de enevældige herskere. I London kan man fortsat finde udstillede tegninger af William Hogarth, der får æren for at have grundlagt genren. Men trods den lange historie kan den britiske pointe tilsyneladende stadig være svær at forstå helt inde på Christiansborg, måske lidt som det var for mange andre befolkninger at begribe Muhammed-tegningerne ud fra en dansk sammenhæng.

Tim Benson står bag bogen »Britain’s Best Political Cartoons 2015«. Han konstaterede ved årsskiftet i et interview med Huffington Post, at den politiske satiretegning tidligere hovedsageligt »prædikede til de allerede omvendte« og præsenterede noget trygt, som læserne kendte på forhånd i deres udvalgte aviser, men at »social media, Facebook og Twitter nu cirkulerer tegningerne og giver dem et meget større publikum end tidligere«.

»Folk ser, hvordan tegnere virkeligt går i kødet på den politik, som de selv støtter. Det skaber større debat,« siger Benson.

Læs også: Manden bag nazi-tegning af Løkke er blevet truet på livet

Det skaber også større diskussion og det, der er værre, på tværs af normale sprogskel og landegrænser. Det har danskerne om nogen erfaret. De andre forstod ingenting dengang, og vi forstår ikke nu, hvordan briterne kunne finde på det. Alle kan forstå en tegning, men hvis man ikke kan forstå satiren, er det ikke altid lige sjovt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.