Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske myndigheder mener 700.000 æg kan være forgiftet

Fødevareskandalen om forgiftede æg i Europa er større i Storbritannien end hidtil antaget.

Fødevareskandalen om forgiftede æg i Europa er større i Storbritannien end hidtil antaget. / AFP PHOTO / dpa / Marcel Kusch / Germany OUT
Fødevareskandalen om forgiftede æg i Europa er større i Storbritannien end hidtil antaget. / AFP PHOTO / dpa / Marcel Kusch / Germany OUT

Flere end 700.000 britiske æg er draget ind i en verserende europæisk æggeskandale.

Det oplyser de britiske fødevaremyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Det er sandsynligt, at mængden af æg, der er kommet til Storbritannien, er tættere på 700.000 end de 21.000, som vi tidligere har troet var importeret, oplyser myndighederne. «

Myndighederne oplyser, at de 700.000 æg udgør 0,007 procent af det samlede antal æg, der købes årligt i Storbritannien.

Millioner af æg er de seneste uger blevet trukket tilbage fra butikshylder i blandt andet Holland, Tyskland, Belgien og Sverige.

Det menes, at æggene er blevet inficeret med giftstoffet fipronil. Det bruges som insektmiddel mod lus, lopper og mider.

EU-regler forbyder brug af stoffet på dyr, der skal ende på middagsbordet. Det kan nemlig være skadeligt for mennesker.

Efterforskningen af skandalen tyder på, at stoffet er endt i æggene, fordi der er solgt sprøjtemiddel fra Holland, der på ulovlig vis har været blandet op med det ulovlige giftstof.

Torsdag gennemførte efterforskere i Holland og Belgien koordinerede ransagninger, der har forbindelse til skandalen. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Samarbejdet mellem myndighederne kommer, efter at Belgien har beskyldt Holland for at have kendt til problemet med fipronil i æg siden november 2016.

Det er først i juli 2017, at Holland har informeret Belgien om problemet.

Torsdag har Fødevarestyrelsen i Danmark oplyst, at der er fundet 40 kogte og pillede æg med giftstoffet i hos en jysk bager onsdag.

Tidligere har styrelsen beroliget de danske forbrugere med, at de fortsat kan købe æg i butikkerne.

Det ændrer fundet hos den jyske bager ikke på, oplyser Fødevarestyrelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.