Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske medier: Gerningsmand bag London-terror var kendt fra TV-udsendelse

En nabo fortæller, at en af gerningsmændene tidligere har ytret, at han var »forberedt på at gøre hvad som helst, der blev krævet i Allahs navn«.

En af gerningsmændene bag lørdagens angreb i London var kendt af politiet, ligesom han har været medvirkende i en TV-udsendelse fra 2016.

Det skriver flere britiske medier, herunder Daily Mail.

Der er tale om en 27-årig mand, hvis navn ikke er offentliggjort - angiveligt på opfordring fra politiet af hensyn til den videre efterforskning.

Ifølge avisen var den unge jihadist i konfrontation med politiet, efter at han og andre sidste år flagede med et Islamisk Stat-flag i Regent Park i den britiske hovedstad.

Den hændelse blev filmet og blev en del af en dokumentar om landets jihadister, »The Jihadi Next Door«, som blev vist på Channel 4 senere på året.

Den 27-årige var lørdag skyld i syv menneskers død, da han sammen med to andre i en lejet, hvid varevogn bragede ind i mennesker på London Bridge for derefter at fortsætte til fods, hvor de stak tilfældige med knive.

De forfærdelige hændelser kunne måske have været undgået. Myndighederne er ifølge flere britiske medier blevet advaret om den 27-årige to gange.

En nabo fortæller til The Telegraph, at han var »forberedt på at gøre hvad som helst, der blev krævet i Allahs navn«.

En anden nabo, Erica Gasparri har også kontaktet politiet, fordi den 27-årige skulle have forsøgt at omvende hendes børn til Islam ved at lokke med slik og penge i en nærliggende park.

12 personer er blevet anholdt af politiet. Det drejer sig om syv kvinder i alderen fra 19 til 60 år og fem mænd i alderen fra 27 til 55 år.

En af de i alt to mænd på 55 år er dog løsladt igen uden sigtelse.

Mandag morgen er »flere personer« også blevet tilbageholdt. Der er dog ikke oplyst et præcist antal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.