Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske medier erfarer: Theresa May bliver siddende

Der spekuleres i, om May træder tilbage, efter at hendes parti står til at miste sit flertal i parlamentet.

Theresa May bliver siddende som britisk premierminister, erfarer britiske medier.
Theresa May bliver siddende som britisk premierminister, erfarer britiske medier.

De to britiske tv-stationer BBC og Sky News erfarer, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, ingen planer har om at træde tilbage oven på torsdagens parlamentsvalg.

Ingen af de to medier angiver kilder til historien.

Theresa May og partiet De Konservative står fredag morgen til at miste flertallet af mandaterne i parlamentet.

Men hun vil alligevel forsøge at danne en koalitionsregering. Det erfarer både BBC og Sky News, hvis politiske reporter Beth Rigby siger:

- En konservativ kilde fortæller mig, at "premierministeren arbejder på at danne en regering, fordi vi har det største antal sæder og stemmer", skriver tv-stationen på sin hjemmeside.

Premierminister Theresa Mays konservative parti drøfter angiveligt allerede muligheden for at danne et flertal med det nordirske parti Det Demokratiske Unionistparti (DUP) fredag morgen.

Det er en unavngiven kilde fra DUP, som har lækket oplysningen til Sky News, og det er altså ikke bekræftet officielt af partierne.

Begge partier er enige om brexit, Storbritanniens skilsmisse fra EU. Men det er fortsat usikkert, om de to partier tilsammen kan nå op på et flertal af parlamentets 650 mandater.

Premierminister May har ifølge LBC Radio varslet, at hun vil holde en tale klokken 11 dansk tid.

Der spekuleres i, om hun vil trække sig som leder af De Konservative og premierminister.

Da valget blev udskrevet 18. april, havde De Konservative en føring over arbejderpartiet Labour i meningsmålingerne på omkring 20 procentpoint.

Meget tyder dog på, at Labour har halet voldsomt ind på De Konservative i løbet af valgkampen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.