Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske konservative gjorde det onde ved Labour, og UKIP gjorde det onde ved sig selv

Et politisk jordskælv og en fejlslagen politisk revolution ved to suppleringsvalg i Storbritannien gør det i øjeblikket svært at få øje på en effektiv opposition til premierminister Theresa Mays regering.

Den konservative Trudy Harrison bliver lykønsket af sin mand, Keith, efter en historisk sejr ved torsdagens suppleringsvalg til Underhuset i Copeland-valgkredsen. Det er første gang i 35 år, at et britisk regeringsparti erobrer et mandat fra oppositionen ved et suppleringsvalg. Labour havde vundet samtlige valg til Underhuset i Copeland-kredsen siden 1930erne. Foto: Reuters 
Den konservative Trudy Harrison bliver lykønsket af sin mand, Keith, efter en historisk sejr ved torsdagens suppleringsvalg til Underhuset i Copeland-valgkredsen. Det er første gang i 35 år, at et britisk regeringsparti erobrer et mandat fra oppositionen ved et suppleringsvalg. Labour havde vundet samtlige valg til Underhuset i Copeland-kredsen siden 1930erne. Foto: Reuters 

Britisk politik har oplevet et jordskælv og en fejlslagen revolution på samme tid. Nederlagene for Labour og UKIP er så markante, at det efter resultatet af to suppleringsvalg kan virke mest meningsfuldt at se mod det lokale, skotske nationalistparti, SNP, Liberaldemokraterne med sølle ni mandater eller rebelske konservative på de bagerste pladser i Underhuset, hvis briterne skal få øje på noget, der bare har konturerne af en effektiv opposition til det konservative regeringsparti og premierminister Theresa May.

Den officielle oppositionsleder Jeremy Corbyn står i spidsen for et Labour-parti, der blev ydmyget med sejren til den konservative kandidat ved valget i Copeland-valgkredsen i det nordvestligste England, som det britiske arbejderparti frem til valgresultatet fredag morgen havde vundet ved hvert eneste valg siden 1930erne.

Corbyn afviste, at nederlaget havde noget med ham at gøre. Ved et pressemøde blev han spurgt, om han »havde set sig selv i spejlet« og funderet over, om han var problemet for Labour.

»Nej,« lød Corbyns kortfattede svar.

»Hvorfor ikke?« fortsatte spørgeren.

»Tak for spørgsmålet,« sagde Corbyn og kiggede ud over forsamlingen for at finde noget andet at svare på.

Men resultatet i en af Labours tidligere sikreste valgkredse viser, at noget er ved at gå helt galt for partiet, pointerede en lang række politiske iagttagere. Nogle konstaterede, at vælgerne også kan have honoreret, at den konservative kandidat og May måske også har gjort noget rigtig. Men med politisk dødvande under regeringens tydelige tøven ved at gennemføre Brexit, med advarsler om et muligt kollaps for en håbløst underfinansieret sundhedssektor, med syv års nedskæringer for den offentlige sektor under en konservativ ledet regering og nye, hårde besparelser på vej, burde en sejr i kernelandet være hævet over enhver tvivl for et Labour-parti, påpeger politiske analytikere.

I stedet udnyttede den konservative Trudy Harrisson effektivt, at Corbyn er en kendt modstander af atomkraft, og at det fjernede hans politiske lederskab i London yderligere fra vælgerne i Copeland-området, hvor Shellafield-atomkraftværket er en af de helt store arbejdsgivere. Det historiske vingefang i Harrisons politiske jordskælvssejr bliver understreget af, at sidste gang et britisk regeringsparti vandt et mandat fra oppositionen ved et suppleringsvalg var i 1982, for 35 år siden.

En trøst var der for Labour i, at partiet vandt torsdagens andet suppleringsvalg i valgkredsen Stoke-on-Trent Central, men der var begrænset begejstring at hente i det faktum, at Labours Gareth Snell med sin sejr formåede at holde fast i det mandat, som Labour har haft et sikkert greb om siden 1950erne.

Til gengæld slog UKIPs revolution fejl. Nogle har spået, at UKIP efter Brexit vil kunne træde til som en slags Dansk Folkeparti og overtage et fejlslagent Labours vælgere. Da Berlingske tidligere på måneden besøgte byen mest kendt for dens keramik-produktion og fodboldholdet Stoke City var det tydeligt, at det britiske protestparti satte alt ind på for første gang at vinde en plads i Underhuset, der ikke var i form af en frafalden konservativ.

Derfor stillede UKIPs nyvalgte partileder, Paul Nuttall, selv op i valgkredsen. Men i en by med et af Storbritanniens allerstørste flertal for »Leave« ved EU-folkeafstemningen og stillet over for en lokal, ukendt Labour-kandidat, der på Twitter havde kaldt Brexit en »stor bunke lort«, og som ud over at have kritiseret Corbyn for at være IRA-sympatisør også var anklaget for at have skrevet sexistiske tweets i sin ungdom, led Nuttall et ydmygende nederlag.

Hvis bare partilederen havde fastholdt det samme antal UKIP-stemmer i valgkredsen som ved seneste parlamentsvalg havde han været i nogle få hundrede stemmers rækkevidde af sejren. I stedet mistede Nuttall næsten 2.000 af UKIPs stemmer, mens valgdeltagelsen i kredsen faldt fra i forvejen rekordlave 49,9 procent ved parlamentsvalget i 2015 til 36,7 procent ved suppleringsvalget torsdag.

Det gør det kun værre for UKIP, at den nye partileder i løbet af en kaotisk kampagne er blevet grebet i en række løgne, der blandt andet har fået nogle af partiets folkevalgte lokalpolitikere til at melde sig ud af partiet.

»Vi går ingen steder. Jeg går ingen steder,« sagde Nuttall til BBC, efter at valgresultatet stod klar.

Mens UKIPs og Labours partiledere søgte at ignorere de skæbnesvangre nederlag, havde May det helt store smil fremme, da hun fredag mødte frem for at lykønske Harrisson som sin nye Underhus-kollega. På TV kunne man se, at premierministeren nød situationen i fulde drag. Var det ikke for de besværlige Brexit-forhandlinger, ville det være en drøm for en politisk leder. Næsten helt uden modstand.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.