Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britiske diplomater mødes med dobbeltagents niece

Et møde mellem Viktoria Skripal og britiske diplomater fandt onsdag sted på den britiske ambassade i Moskva.

Viktoria Skripal har tidligere kontaktet den russiske ambassade i London for at få informationer om onklens tilstand.
Viktoria Skripal har tidligere kontaktet den russiske ambassade i London for at få informationer om onklens tilstand.

Repræsentanter fra den britiske ambassade i Moskva har onsdag haft et møde med den tidligere dobbeltagent Sergej Skripals niece, Viktoria.

Det oplyser britiske diplomater til det russiske nyhedsbureau Tass.

»Viktoria Skripal spurgte til sin onkel, der fortsat er i kritisk tilstand i Storbritannien efter et angreb, der involverede nervegift, oplyser den unavngivne diplomat.

Viktoria Skripal har tidligere kontaktet den russiske ambassade i London for at få informationer om onklens tilstand.

Det oplyste ambassaden fredag.

Sergej Skripal og hans datter Julia blev alvorligt syge, efter at de havde været eksponeret for nervegiften novichok i den engelske by Salisbury den 4. marts.

Hans tilstand er fortsat kritisk, mens datteren meldes uden for livsfare.

Skripal har tidligere arbejdet hemmeligt for den britiske efterretningstjeneste, mens han var agent for Ruslands spiontjeneste.

Han kom i 2010 til England efter en udveksling af spioner mellem USA og Rusland.

Den britiske premierminister, Theresa May, var hurtigt ude og anklage Rusland for at stå bag nervegiftangrebet. Som reaktion besluttede Storbritannien at udvise 23 russiske diplomater.

USA, Canada og en lang række EU-lande fulgte siden Storbritanniens eksempel ved at udvise 150 russiske diplomater. Rusland har svaret igen ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra de pågældende lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.