Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk for begyndere: Det skal du vide om dagens store valg

I dag skal Storbritannien vælge ny premierminister. Hvorfor skal briterne til stemmeurnerne tre år før tid? Og hvad er det, de enkelte kandidater vil med det gamle rige? Berlingske giver her det store overblik.

Theresa May og Jeremy Corbyn. Foto: REUTERS/Eddie Keogh AFP PHOTO / NIKLAS HALLE'N
Theresa May og Jeremy Corbyn. Foto: REUTERS/Eddie Keogh AFP PHOTO / NIKLAS HALLE'N

Har du ikke styr på, hvad »hung parliament« er for en størrelse, eller hvorfor så mange i Labour er så sure på partiets leder, så er det nu, du skal læse med. Berlingske giver dig her overblikket over, hvad der er op og ned i britisk politik på dagen, hvor mange af de i alt 65,2 millioner briter skal afgøre, hvem der skal skal bo i Downing Street 10 og dermed også skal føre briterne igennem Brexit.

Hvorfor skal briterne til valg i utide?

Der er sket meget i britisk politik siden maj 2015, hvor de konservative - det ene af Storbritanniens to »gamle« partier - på ny vandt regeringsmagten og fik absolut flertal. Dermed fortsatte David Cameron som premierminister, hvilket medførte, at han måtte indfri et valgløfte og afholde folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien fortsat skulle være en del af EU. Dette havde i mange år har været et ulmende folkeligt krav.

I juni 2016 resulterede folkeafstemningen til manges store overraskelse i et ja til at forlade EU.

David Cameron ønskede, at Storbritannien skulle forblive i unionen, så da afstemningen endte i et »ja« til at forlade EU, valgte David Cameron at forlade premierministerposten. Den blev overtaget af den konservative Theresa May, der sad som indenrigsminister i David Camerons regering.

Efter blot ti måneder på posten som premierminister annoncerede Theresa May i april 2017, at briterne skulle til parlamentsvalg i utide, og at dette skulle afholdes 8. juni 2017 - tre år tidligere end den britiske forfatning kræver det.

Og hvorfor udskrev Theresa May så valg i utide?

Officielt forklarer premierministeren, at hun har behov for et stærkere mandat i form af et større flertal i parlamentet for at kunne gennemføre sin fremlagte plan for den britiske EU-exit. Hendes modstandere har imidlertid kritiseret Theresa May for at udnytte, at det store oppositionsparti, Labour, stod historisk dårligt i meningsmålingerne. Et valg giver også Theresa May mulighed for at fremsætte sin egen vision for Storbritannien i stedet for at videreføre David Camerons ditto - hvis hun vinder valget vel at mærke.

Hvem kæmper om at blive premiereminister?

I Storbritannien er der historisk set to store partier, der har kæmpet om magten: De konservative og Labour.

Ganske som de Konservative i dansk politik ligger Storbritanniens konservative til højre, mens Labour ligger til venstre. I midten finder man De Liberale Demokrater, der er svundet gevaldigt ind efter valget i 2015. Derudover er der blandt andet De Grønne, der har miljø og klima øverst på dagsordenen.

Parlamentet i Storbritannien består af et overhus - House of Lords - og et underhus - House of Commons. Det er i Underhuset, der i alt har 650 pladser, at politikken føres. Her sidder England – som det største land i Storbritannien, på i alt 533 pladser, mens 59 går til Skotland, 40 til Wales og 18 til Nordirland.

Hvordan finder briterne en vinder?

De britiske valgregler er simple. Lederen af det parti med flest MP’er (member of parliament) bliver premierminister og danner regering.

Storbritannien er opdelt i 650 valgkredse, hvor hvert parti kan opstille en enkelt kandidat. Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt til parlamentet. Stemmer på de øvrige kandidater i valgkredsen går reelt til spilde.

Altså er det lederne af de to største partier, Labour og de konservative, der på ny kæmper om at blive Storbritanniens premierminister.

De konservatives Theresa May er en usædvanlig kandidat, idet hun kom til magten oven i Brexit og har måtte lede Storbritannien i en meget turbulent periode. Derudover blev hun lynvalgt uden modkandidat som konservativ partileder, efter at David Cameron valgte at gå. Dette er ikke er set tidligere i partiets historie.

Labour-leder Jeremy Corbyn stillede efter parlamentsvalget i 2015 op som kandidat til formandsposten, efter at Labours hidtidige leder, Ed Milliband, valgte at gå som følge af valgnederlaget til David Cameron. Valget af Corbyn splittede imidlertid det gamle arbejderparti, og internt har stærke kræfter efterfølgende forsøgt at skille sig af med ham.

Hvad handler valget om?

Theresa May og de konservative håber på et massivt flertal i parlamentet, så de kan føre planen om en »hård Brexit« ud i livet. Altså en Brexit, hvor Storbritannien trækker sig ud af stort set alt EU-samarbejde.

Da Theresa May i april udskrev valg til parlamentet, stod hun fænomenalt stærkt i meningsmålingerne, og alt tydede på, at de konservative ville få en overlegen sejr. Der er dog sket meget i løbet af de syv uger, for Jeremy Corbyn har ifølge meningsmålinger gjort et overraskende comeback. Ifølge flere eksperter er valgets udfald åbent. Labour har dog lovet, at partiet ligesom de konservative vil følge flertallet i Storbritannien og gennemføre et Brexit, men har ikke udtrykt begejstring for Theresa Mays planer om et hårdt brud med EU

Meningsmålinger peger på en tredje udgang på parlamentsvalget, hvor ingen af de »gamle« partier får flertal og derfor må danne en koalitionsregering med et eller flere små partier. Dette bliver kaldt et »Hung Parliament«. En koalitionsregering lyder ikke videre dramatisk i danske ører, der jo har en lang tradition for dette, men koalitionsregeringer er ganske udsædvanlige i britisk politik.

Hvad er der på spil?

Det er tradition for, at hvert parti forud for parlamentsvalget fremsætter et »manifest«, der klarlægger partiets visioner for Storbritannien.

18. maj fremlagde de konservative partiets manifest med titlen »en mainstream regering, der vil præstere for mainstream Storbritannien.«

To dage forinden, 16. maj, annoncerede Jeremy Corbyn, at Labour vil hæve indkomstskatten for de britiske borgere, der tjener over 80.000 pund - rundt regnet 700.000 kroner.

De Liberale Demokrater har lovet at gennemføre endnu en Brexit-afstemning.

De skotske nationalister i SNP har lovet endnu en afstemning om Skotlands løsrivelse fra Storbritannien, efter at den første afstemning endte i et nej. Kravet om uafhænighed har oplevet fornyet styrke, efter det stod klart, at et flertal af skotterne stemte nej til at forlade unionen.

Hvornår sker det?

Valgstederne åbnede klokken otte og lukker klokken 23 dansk tid.

Det er usikkert, hvornår det endelige valgresultat vil være klart, men en forventning er klokken to dansk tid natten til fredag.

Du kan følge dækningen her Berlingske eller på BBC's live-dækning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.