Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Britisk tvekamp giver EU hovedbrud

Hverken Theresa May eller Michael Gove som britisk premierminister vækker varme følelser i EU. May og Gove er dog enige om, at de ikke har travlt med at indlede de officielle skilsmisseforhandlinger.

Selv om meldingerne fra Theresa May heller ikke huer i Bruxelles, så er hun dog at foretrække frem for Michael Gove i EU-hovedstaden. Dels er hun mere bevidst om fordelene ved et tæt samarbejde med EU – hun anbefalede at blive i EU – dels har hun erfaring med EU-forhandlinger fra de mange møder, som EUs indenrigsministre har afholdt om blandt andet flygtninge- og migrantkrisen. Foto: Phil Noble/REUTERS
Selv om meldingerne fra Theresa May heller ikke huer i Bruxelles, så er hun dog at foretrække frem for Michael Gove i EU-hovedstaden. Dels er hun mere bevidst om fordelene ved et tæt samarbejde med EU – hun anbefalede at blive i EU – dels har hun erfaring med EU-forhandlinger fra de mange møder, som EUs indenrigsministre har afholdt om blandt andet flygtninge- og migrantkrisen. Foto: Phil Noble/REUTERS

BRUXELLES: En ulykke kommer sjældent alene, og det er en frygt, som præger en del i Bruxelles i disse dage. Den britiske folkeafstemning om at forlade EU har sendt chokbølger gennem det europæiske samarbejde, og nu spejdes der med en vis ængstelse mod London og dramaet om, hvem der skal være ny britisk premierminister.

Med Theresa May og Michael Gove som de to umiddelbare favoritter står det også klart, at der er endog meget langt fra den britiske forhandlingsposition til det, som de 27 øvrige EU-lande kan gå med til, når skilsmissen og det fremtidige partnerskab skal forhandles.

Det vil blive vanskeligt med Theresa May, men med Michael Gove, der blandt andet har tænkt sig at svinge kniven over det britiske udenrigsministerium, taler nogen ligefrem om en »katastrofe«.

Den helt utvetydige erklæring fra de 27 landes stats- og regeringschefer, der onsdag mødtes til et uformelt topmøde uden Storbritannien, har to kerneelementer:

For det første bliver der ingen forhandlinger – heller ikke uformelle – før Storbritannien aktiverer Artikel 50 i Lissabon-traktaten, som sætter gang i den officielle skilsmisseproces. Dette ønsker resten af EU, at briterne gør »så hurtigt som muligt«.

For det andet vil adgang til det indre marked kræve accept af EUs fire grundlæggende friheder, herunder retten til fri bevægelighed for arbejdskraften.

Såvel Theresa May som Michael Gove har gjort det klart, at briterne vitterligt kommer til at forlade EU, men at Artikel 50 med dem ved roret ikke vil blive aktiveret i år, ligesom de kræver begrænsninger i den fri bevægelighed, idet de mener, at de mange østarbejdere i Storbritannien var en af hovedårsagerne til, at et flertal på afstemningsdagen stemte for at forlade EU.

Det er det, der med en jysk underdrivelse kan kaldes en vanskelig udgangsposition for forhandlingerne, fordi parterne fra begyndelsen ser ud til at møde hinanden, som var det en mur, de ramte.

Efter denne uges EU-topmøde er det svært at finde nogen i Bruxelles, der fortsat tror, at briterne på en måde vil ombestemme sig og blive i EU. Der er tale om en uigenkaldelig beslutning, men kunsten bliver så fremover at få så godt et partnerskab med briterne som muligt, fordi begge parter i den grad har brug for hinanden – og dette gælder såvel økonomisk som sikkerhedspolitisk.

Bruxelles tror, at briterne blinker først

Mens man i Bruxelles gerne ser skilsmisseforhandlingerne i gang hurtigst muligt, så udtrykte stats- og regeringscheferne på topmødet også en vis forståelse for, at det ikke kan blive lige nu, fordi briterne først skal have fundet en ny premierminister og have en smule styr på det aktuelle kaos i Storbritannien. Men det blev også gjort klart, at stats- og regeringscheferne så forventer en aktivering af Artikel 50 i september eller senest i oktober.

Det er der dog ikke noget, som tyder på med udmeldingerne fra May og Gove. Men i Bruxelles er overbevisningen, at London kommer til at blinke først. Storbritannien skal fortsat betale til EU-budgettet måned efter måned, så længe landet fortsat er medlem, og hvem gider blive ved med det, når man ikke længere har indflydelse på udformningen af ny EU-lovgivning, som også vil omfatte Storbritannien indtil den officielle udtrædelse. Udtrædelsen sker præcis to år efter, at Artikel 50 er aktiveret.

I Bruxelles er forventningen desuden, at det enorme pres på pundet vil få briterne til at vise en mere imødekommende linje i løbet af efteråret.

Ingen tror på bookmakerne

Selv om meldingerne fra Theresa May heller ikke huer i Bruxelles, så er hun dog at foretrække frem for Michael Gove i EU-hovedstaden. Dels er hun mere bevidst om fordelene ved et tæt samarbejde med EU – hun anbefalede at blive i EU – dels har hun erfaring med EU-forhandlinger fra de mange møder, som EUs indenrigsministre har afholdt om blandt andet flygtninge- og migrantkrisen.

Theresa May vurderes desuden som en rationel modpart i forhandlingerne, mens Michael Gove efter »kuppet« mod Boris Johnson nu regnes for en virkelighedens Frank Underwood, som alle vil være i forsvarsposition over for.

Theresa May vil dog ikke blive klappet ind ad døren i Bruxelles. Hun er kendt som en benhård forhandler, og nogle frygter, at forhandlingerne vil kunne gå i hårdknude med May som premierminister. Det er dog svært at finde nogen i Bruxelles, som trods alt ikke hellere vil have Theresa May end Michael Gove.

Meningsmålinger og bookmakere peger alle på Theresa May som favoritten, men i Bruxelles er der ingen, som efter folkeafstemningen tør tro britiske meningsmålinger og bookmakere.

I stedet arbejdes der nu ud fra devisen om, at man skal håbe på det bedste, men forberede sig på det værste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.