Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lige nu

Britisk teater evakueret - hundredvis står på gaden

Arkivbillede fra London.
Arkivbillede fra London.

Hundredvis af mennesker er lørdag eftermiddag blevet evakueret fra en teaterforestilling i Old Vic-teateret i London.

Det skriver flere medier, heriblandt The Independent.

Det vides endnu ikke, hvad der præcis er årsag til evakueringen, men både publikum og skuespillere har fået besked på at forlade teateret.

Billeder fra stedet, der florerer på Twitter, viser, at politiet i øjeblikket har afspærret et større område omkring teateret, og politiet i London har bekræftet, at man har evakueret stedet på grund af en sikkerhedstrussel. De vil ikke uddybe yderligere.

Evakueringen blev iværksat, alt imens forestillingen 'Woyzeck'  af Gerog Büchner var i gang. Forestillingen er blandt andet med Star Wars-skuespilleren John Boyega.

Old Vic Teateret ligger nær metrostationen Waterloo.

Evakueringen kommer i kølvandet på premierminister Theresa Mays beslutning om at sænke trusselsniveauet i England. Trusselsniveauet er sænket fra kritisk til alvorligt.

Niveauet blev ellers hævet oven på mandagens bombeangreb mod en koncertarena i Manchester, hvor en selvmordsbomber og 22 ofre mistede livet.

De soldater, der blev sendt på gaden som følge af beslutningen, vil gradvist blive trukket tilbage fra mandag midnat.

Nedgraderingen er ifølge May mulig som følge af den massive indsats, som britisk politi har ydet de seneste 24 timer, skriver Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.