Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk regering kæmper for at holde atomfejl hemmelige

En missilaffyring gik ifølge The Sunday Times helt galt for det britiske forsvar sidste sommer. Premierminister og forsvarsminister nægter at udtale sig, men afviser ikke oplysningerne.

Det var en prøveaffyring af et Trident II D5-missil som dette, det gik galt med for det britiske forsvar, da missilet pludselig styrede mod USAs fastland i stedet for ud over over Atlanterhavet. Arkivfoto: Reuters
Det var en prøveaffyring af et Trident II D5-missil som dette, det gik galt med for det britiske forsvar, da missilet pludselig styrede mod USAs fastland i stedet for ud over over Atlanterhavet. Arkivfoto: Reuters

Et eller andet gik helt galt. En test af det britiske atomforsvar med en prøveaffyring af et missil, der i en krigssituation vil bære atomsprænghoveder, fra en af briternes fire ubåde forløb ikke efter hensigten sidste sommer.

Det er det indtryk, som briterne og alle andre er ladt tilbage med efter en opsigtsvækkende artikel i The Sunday Times og spørgsmål om sagen mandag til forsvarsminister Michael Fallon i Underhuset samt fra fra BBC til premierminister Theresa May.

De to ministre afviste at svare på en byge af spørgsmål med gentagne henvisninger til »nationale sikkerhedsinteresser« og nødvendig »hemmeligholdelse af atomforsvaret«. Den britiske opposition anklagede regeringen for også at have holdt oplysninger tilbage af politiske grunde og for at ville sikre en bevilling på op mod 400 milliarder kroner over en årrække til at udskifte ubådene i atomforsvaret, som May fik gennem parlamentet straks efter sin tiltræden som premierminister.

Forsvarsministeren advarede mod at »tro på alt, hvad der står i weekend­aviserne«. Han kunne tilsyneladende så let som ingenting helt have afvist oplysningerne. Sunday Times skrev, at prøveaffyringen af et »Trident II D5«-missil blev foretaget sidste sommer ud for Floridas kyst, men i stedet for at sætte kurs mod det fastsatte testmål i Atlanterhavet næsten 9.000 kilometer væk fløj raketten angiveligt ind mod USAs fastland.

En amerikansk militærkilde bekræftede ifølge CNN den fejslagne affyring og sagde, at missilet ikke var løbsk, men blev dirigeret til at styrte i havet som et led i en procedure for selvødelæggelse.

Både Fallon og May understregede, at de har »absolut fuld tillid til atomforsvaret« og prøvede af al magt at få afværget usikkerhed om Trident-forsvaret i ubåde, der er den inderste kerne af det britiske forsvar.

30 gange Hiroshima-bomben

Enhver mislykket øvelse med et våben, der bærer sprænghoveder med mere end 30 gange Hiroshima-atombombens styrke, er af oplagte årsager dybt alvorlig. Problemet giver ifølge den britiske avis ekstra bekymring, fordi briterne kun engang cirka hvert fjerde år afprøver et missil, der koster omkring 150 millioner kroner pr. stk.

Sunday Times supplererede oplysningerne om flådens problemer med advarsler fra hærens tænketank. Ifølge en militær analyse har nedskæringer i forsvaret nået et niveau, hvor den kampdygtige hær i en storkrig risikerer at blive »nedkæmpet på en eftermiddag«.

Uffe Taudal er Berlingskes

korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.