Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk politi: 30 er bekræftet døde ved brand i London

Det officielle dødstal efter højhusbranden i London er nu på 30, men det frygtes at stige, oplyser politiet.

Dødstallet ved branden i London er nu oppe på 30 personer.
Dødstallet ved branden i London er nu oppe på 30 personer.

Britisk politi siger, at 30 mennesker er bekræftet døde ved brand i London.

Politiet siger, at dødstallet ventes at stige.

»24 personer er under behandling, 12 af dem er i kritisk tilstand,« siger en talsmand.

Den britiske avis The Sun skriver fredag, at mindst 65 mennesker savnes eller frygtes døde under branden natten til onsdag i et højhus i det vestlige London.

Politiet siger, at antallet ventes at stige, når højhuset er blevet undersøgt grundigt.

Den øverste chef for Londons politi, Stuart Cundy, blev torsdag spurgt om, hvorvidt det ventes, at der er over 100 døde, og han svarede, at han »gerne vil håbe på, at tallet ikke er trecifret«.

Politiet har advaret om, at de måske aldrig bliver i stand til at identificere de omkomne i højhuset.

Branden omspændte på rekordtid det meste af højhuset, som havde omkring 600 beboere.

Der bliver iværksat en offentlig undersøgelse af forløbet. Det oplyste premierminister Theresa May torsdag til tv-stationen Sky News. Forinden havde hun besøgt området ved højhuset i North Kensington i det vestlige London

»Lige nu vil folk have svar. Det er absolut rimeligt, og derfor har jeg beordret en fuld offentlig undersøgelse af katastrofen. Vi må vide, hvad der skete, vi må have en forklaring på det,« sagde Theresa May.

Londons borgmester, Sadiq Khan, siger, at mange spørgsmål kræver svar, hvad angår sikkerheden i de talløse andre boligblokke i den britiske hovedstad.

Myndighederne har afvist at spekulere i, hvad der forårsagede branden. Men noget af opmærksomheden har rettet sig mod sidste års renovering.

Projektet omfattede yderisolering af bygningen, dobbeltvinduer og installation af kommunal fjernvarme.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.