Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk muslimsk råd: »Dette er den mest voldelige manifestation til dato«

Londons antiterror-politi undersøger en påkørsel af flere muslimer uden for en moské natten til mandag. Imens efterlyser Det Muslimske Råd i Storbritannien sikkerhedsforanstaltninger ved moskéer og initiativer til at håndtere hadforbrydelser og stigende islamofobi.

En mand er erklæret død, efter at en menneskemængde natten til mandag er blevet ramt af en varevogn i Tottenham-området i den nordlige del af London. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA
En mand er erklæret død, efter at en menneskemængde natten til mandag er blevet ramt af en varevogn i Tottenham-området i den nordlige del af London. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA

Det Muslimske Råd i Storbritannien efterlyser øget beskyttelse af muslimer ved moskéer og generel handling for at håndtere »stigningen i hadforbrydelser gennem mange år« samt den »voldsomt foruroligende stigning i islamofobi«.

Det meddeler rådets generalsekretær, Harun Khan, i en meddelelse, efter et muligt terrorangreb har fundet sted natten til mandag, hvor en varevogn er kørt ind i en menneskemængde uden for en moské ved Finsbury Park i den nordlige London. Harun Khan konkluderer på baggrund af øjenvidneberetninger, at gerningsmanden var motiveret af islamofobi.

»I de seneste uger og måneder har muslimer været udsat for mange tilfælde af islamofobi. Dette er den mest voldelige manifestation til dato. Da vi nærmer os slutningen af ​​måneden Ramadan med fejringen af ​​Eid, hvor mange muslimer går til lokale moskéer, forventer vi, at myndighederne snarest muligt øger sikkerheden uden for moskeerne,« siger Harun Khan.

Dertil efterlyser han generelle tiltag for at sætte ind over for islamofobi.

En person har mistet livet, mens otte personer er blevet såret, efter varevognen i nat kørte ind i gruppen af mennesker uden for moskéen.

Premierminister Theresa May kalder der en »forfærdelig hændelse« og »et potentielt terrorangreb«. Londons borgmester, Sadiq Khan, fordømmer det »forfærdelige terrorangreb på uskyldige mennesker«.

Brendan Cox, der er enkemand til parlamentsmedlemmet Jo Cox, der sidste år var udsat for et politisk motiveret drab og blev skudt og stukket ned under et møde med sine vælgere, skriver på Twitter, at islamistiske terrorister og ekstremt højreorienterede fascister drives af samme had og ideologi.

»Meget højreorienterede fascister og islamistiske terrorister er drevet af samme had til forskelle, samme ideologi om overherredømme og bruger samme taktik. Vi vil besejre begge«.

»Når islamistiske terrorister angriber, søger vi med rette hadforkyndere, der ansporer dem. Vi må gøre det samme med dem, der ansporer islamofobi,« skriver Brendan Cox.

Et øjenvidne ved navn Abdikadar Warfa har fortalt den britiske avis The Guardian, at han sammen med andre tilbageholdt føreren af varevognen.

»Han forsøgte at løbe væk, han forsøgte at flygte. Nogle mennesker slog ham. Han kæmpede for at løbe væk (...) Jeg hørte lyden fra varevognen. En person var under varevognen, Nogle blev kørt over,« fortæller han.

Manden, der menes at være føreren af bilen er blevet arresteret, og ifølge politiet er der ikke andre mistænkte.

I New York vil politiet nu udstationere betjente ved moskéer efter angrebet i Finsbury, skriver The Guardian.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.