Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk minister går af efter sag om møder i Israel

Udviklingsminister Priti Patel går af og undskylder for hemmelige møder om bistand til det israelske militær.

Udviklingsminister Priti Patel går af.
Udviklingsminister Priti Patel går af.

London. Den britiske udviklingsminister, Priti Patel, meddeler, at hun træder tilbage.

Det gør hun, efter at hun har fået kritik for at holde møder i Israel, uden at hendes regering kendte til det. Hun undskylder i et brev over for premierminister Theresa May og den øvrige regering.

Patel stod ifølge britiske medier til at blive afskediget som minister, efter at hun under en ferie i Israel i august havde 12 hemmelige møder med israelske politikere - uden at hun informerede sin regering.

Derefter pressede hun på for at få sendt bistandsmidler til den israelske hær i Golanhøjderne, selv om det ville være i strid med britisk politik at give pengestøtte til den israelske hær i besatte områder.

Patel er en markant tilhænger af brexit og er populær i store dele af det konservative parti.

Det er den anden minister, som den britiske regering mister på kort tid.

I sidste uge forlod Michael Fallon sin post som forsvarsminister. Det var i kølvandet på en sag, hvor han er beskyldt for "upassende opførsel" over for en kvinde. Sagen lå 15 år tilbage i tiden.

Tirsdag blev Boris Johnson presset til at undskylde bemærkninger, som han har fremsat om en fængslet kvindelig nødhjælpsarbejder i Iran. Hans udtalelser siges at have forværret nødhjælpsarbejderens situation over for de iranske domstole.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.