Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk leder melder om totalt exit fra EU

Storbritannien skal forlade EU. Regeringen i London ønsker ingen mellemløsning, siger premierminister.

Den britiske regeringschef fejer i en ventet tale syv måneders uvished om Storbritanniens fremtid efter en lovet skilsmisse med EU til side. I hvert fald en betydelig del af denne usikkerhed.

I en tale i Lancaster House i London siger Theresa May, at hun ønsker en klar adskillelse fra unionen.

»Ikke et delvist medlemskab af EU. Ikke et associeret medlemskab. Eller noget med at være halvt inde og halvt ude,« siger Theresa May.

Det betyder også, at landet forlader det indre marked.

Aftalen skal tillade »en så fri handel med varer som muligt mellem Storbritannien og EU's medlemslande«.

Den skal give britiske virksomheder den største frihed til at handle med - og inden for - det europæiske marked, uddyber hun.

»Den skal give de europæiske virksomheder samme muligheder i Storbritannien. Men lad mig sige det klart: Mit forslag kan ikke betyde medlemskab af det indre marked,« siger May.

Landet vil også indgå en ny aftale om en toldunion med EU, hvis det står til May.

Hun siger, at kongeriget ikke ønsker en aftale om tilknytning, som andre lande tidligere har fået med EU. Det kunne være Norge, som har et tæt forhold og samarbejde med EU på mange planer.

»Storbritannien forlader EU. Mit job er at skaffe den rigtige aftale for landet, når vi gør,« siger May.

Hun lover også, at begge huse i det britiske parlament skal stemme om den endelige aftale. Det har været et krav fra medlemmer af parlamentet.

Det fremgår klart af talen, at regeringen går efter det, som finansfolk har kaldt en »hård brexit«.

Brexit er den populære betegnelse for briternes afsked med EU, som et flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemning 23. juni 2016 stemte for.

May ønsker at undgå, at skilsmissen med EU bliver meget brat. Hun håber, at parterne kan blive enige om en »gradvis tilgang«. Omvendt skal det ikke blive en »endeløs overgang«.

Tirsdagens tale kommer i forlængelse af en melding fra USA's kommende præsident, Donald Trump, som ønsker hurtigt at indgå en handelsaftale mellem de to lande.

Centralt i talen står, at hun ønsker et globalt Storbritannien. Med EU som gode venner, men et kongerige der er åbnet for hele verden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.