Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk finansminister: Briterne skal have fuld adgang til EUs markeder efter Brexit

Philip Hammon lægger ikke fingre imellem i et interview med Die Welt. Storbritannien ønsker fuld adgang til EUs markeder, men ønsker ikke arbejdskraftens frie bevægelighed.

Hammond tjekker sin mobiltelefon ved et EU-møde. / AFP PHOTO / JOHN THYS
Hammond tjekker sin mobiltelefon ved et EU-møde. / AFP PHOTO / JOHN THYS

Den britiske finansminister, Philip Hammond, advarer Tyskland og EU mod at fare for hårdt frem over for Storbritannien i Brexit-forhandlingerne. Hvis EU ikke giver briterne fuld adgang til de europæiske markeder, vil briterne ændre landets egen lovgivning og de økonomiske modeller, så landet igen bliver konkurrencedygtigt.

»Tag ikke fejl. Vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at beholde vores konkurrenceevne. Det britiske folk lægger sig ikke bare fladt ned, hvis ikke vi har fuld adgang til de europæiske markeder. Hvis Storbritannien tvinges til at forlade EU uden en aftale om at have adgang til markederne, vil vi blive tvunget til at ændre vores økonomiske modeller, og vi vil komme tilbage, og vi vil være konkurrencedygtige« siger den britiske finansminister, Philip Hammond, i et interview med det tyske dagblad Die Welt.

Det er en klar advarsel til Tyskland om, at Storbritannien ikke har tænkt sig at forlade EU uden at have adgang til de europæiske markeder på lignende vilkår som i dag. Hammon ser i interviewet intet mærkværdigt ved at give briterne handelsmæssig ligestilling i en situation, hvor en anden af EUs hjørnestene - arbejdskraftens frie bevægelighed - ikke længere er en realitet, når Storbritannien forlader EU.

Ingen vej tilbage

»Jeg kan ikke se det problematiske i det. Sydkorea har særlige handelsaftaler med EU. Det samme har Canada. Vi skal kunne indgå i handelsaftaler med resten af verden uden nødvendigvis at have fuld politisk integration. Jeg tror også, at Mercedes-Benz, BMW og Volkswagen fortsat gerne vil sælge deres biler i Storbritannien uden at skulle betale en høj told,« siger Hammond i interviewet.

Hammond siger også, at der ikke er nogen vej tilbage, og at selv han som overbevist EU-tilhænger har indset, at den politiske integration i EU er blevet for meget. Men Hammond siger også i interviewet, at selv om et Storbritannien helt uden for EU selv vil kontrollere immigrationen, og at man ikke automatisk som EU-borger kan rejse til Storbritannien for at slå sig ned og arbejde, så har briterne stadig brug for immigration.

»Vi har fuld beskæftigelse, så vi behøver fortsat immigration. Men vi vil selv bestemme det,« siger Hammond i interviewet.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.