Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk EU-modstander beskylder brexit-fløj for racisme

Få dage før EU-afstemning forlader kendt politiker EU-skeptikernes lejr, som hun beskylder for fremmedhad.

Den konservative Sayeeda Warsi er tidligere minister i premierminister David Camerons regering, og hun har tidligere været en del af formandskabet i Det Konservative Parti, som David Cameron er politisk leder af. Scanpix/Justin Tallis
Den konservative Sayeeda Warsi er tidligere minister i premierminister David Camerons regering, og hun har tidligere været en del af formandskabet i Det Konservative Parti, som David Cameron er politisk leder af. Scanpix/Justin Tallis

London. Den konservative Sayeeda Warsi offentliggør mandag, at hun ikke længere støtter kampagnen for, at briterne skal forlade EU. Det siger hun til avisen The Times.

Det sker, efter at Nigel Farage, en af lederne af kampagnen for at trække briterne ud af EU, har lanceret en plakat, der viser flygtninge på vej ind i Europa. Plakaten bærer overskriften "bristepunktet".

- Den plakat var så at sige bristepunktet for mig. Jeg kan ikke længere støtte dette. Er vi beredte på at fortælle løgne, sprede had og fremmedfrygt bare for at vinde et valg? Det er jeg ikke, siger Sayeeda Warsi til avisen.

Warsi er tidligere minister i premierminister David Camerons regering, og hun har tidligere været en del af formandskabet i Det Konservative Parti, som David Cameron er politisk leder af.

Hun forlod dog regeringen i 2014 som følge af uenigheder med regeringens linje i forbindelse med konflikten i Israel og Palæstina.

Kampagnen for at trække briterne ud af EU har været under beskydning i flere dage, efter at det EU-positive parlamentsmedlem Jo Cox, der var kendt for sin støtte til flygtninge, blev skudt og dræbt - tilsyneladende af en nationalist.

Det har ført til kritik af dele af den EU-skeptiske fløj, som bliver beskyldt for at sprede hadefulde budskaber og skabe splittelse i befolkningen.

Den britiske finansminister, George Osborne, kaldte Farages plakat for "vammel og ondsindet" og sammenlignede den med litteratur fra 1930'erne.

Men Nigel Farage, der er leder af det indvandrerkritiske parti Ukip, nægter at være ophavsmand til had.

- Når man udfordrer det etablerede samfundssystem i det her land, så kommer de efter dig, og de kalder dig alle mulige forskellige ting, siger Nigel Farage ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.