Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk ekspert: Umuligt at sige hvem der danner regering

Theresa May har førsteret til at danne regering. Men det bliver besværligt, siger britisk ekspert i politik.

Det er umuligt at sige hvem, der ender med at danne regering i England, udtaler britisk ekspert.
Det er umuligt at sige hvem, der ender med at danne regering i England, udtaler britisk ekspert.

Det er exceptionelle tider i britisk politisk.

Fredag morgen tyder det på, at ingen af partierne i Storbritanniens parlament får et flertal af de 650 mandater, og briterne er dermed vågnet op til nyheden om et "hung parliament".

Og der er umiddelbart flere spørgsmål end svar, som trænger sig på fredag morgen. Det fortæller Stuart Wilks-Heeg. Han er leder af det politiske departement på Liverpool Universitet.

- Det er et meget overraskende valg og helt exceptionelle omstændigheder. Lige nu er det ikke til at komme med et klart svar på, hvem der kan danne regering, siger han.

- Sidst, vi havde en lignende situation, var i 1974. Her udskrev en konservativ regering også lynvalg og endte med at gå tilbage, forklarer Wilks-Heeg.

Premierminister Theresa May har førsteretten til at forsøge at danne en regering.

Det kan hun og partiet De Konservative enten gøre ved at danne en koalition med nogle af de andre partier eller ved at danne en mindretalsregering.

Og begge dele vil være besværlige, fortæller Stuart Wilks-Heeg.

- Den mest naturlige kombination vil være at danne en koalition med Det Demokratiske Unionistparti (DUP) i Nordirland, siger han.

DUP står umiddelbart til at gå frem, og partiet er enig med De Konservative omkring brexit - Storbritanniens exit fra EU.

- Men jeg er ikke sikker på, at mandaterne er nok, siger Stuart Wilks-Heeg.

- Og hvis det kan lade sig gøre, kan det splitte partierne, tilføjer han.

Stuart Wilks-Heeg kalder Theresa May og De Konservative for "valgets ubetingede tabere".

Premierministeren overvejer derfor, om hun skal fortsætte, vurderer han.

- Det er en stor beslutning for hende, men hun fremstår svag og har mistet en god portion troværdighed efter valget, siger Stuart Wilks-Heeg.

- Da det kom frem, at hun havde genvundet sit eget mandat, skulle hun holde tale. Her var hun synligt chokeret og oprevet, tilføjer han.

Men arbejderpartiet Labour, som står til at gå frem og har klaret sig over al forventning, har næsten en endnu mindre chance for at samle opbakning til at danne regering.

- Det vil kræve støtte fra både de skotske nationalister, Liberaldemokraterne og Sinn Fein, og det vil være ekstremt svært, siger han.

En mulig løsning kunne være at lade Labour forsøge at danne en regering først.

- Men De Konservative risikerer i så fald, at det rent faktisk lykkes for arbejderpartiet at danne en regering, og hvis ikke vil det betyde endnu et valg, siger Stuart Wilks-Heeg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.