Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk avis anbefaler briter at blive i "udemokratisk" EU

Hæderkronede The Times er et af flere britiske medier, der op til brexit-afstemningen har valgt side.

Flere medier har valgt side forud for brexit-afstemningen på onsdag. Scanpix/Ben Stansall
Flere medier har valgt side forud for brexit-afstemningen på onsdag. Scanpix/Ben Stansall

London. Den britiske avis The Times melder nu kulør og anbefaler briterne at stemme for at blive i EU ved næste uges afstemning.

- Derfor er det bedst for Storbritannien at blive, skriver den over 200 år gamle avis på forsiden lørdag fem dage inden afstemningen om fortsat britisk EU-medlemskab.

- Det bedste udfald af næste uges folkeafstemning vil være en ny alliance af suveræne EU-stater, der er dedikerede til frihandel og reformer, lyder det blandt andet på lederplads i The Times.

Tidligere har også The Economist og Financial Times anbefalet et "ja", mens The Sun, Storbritanniens bedst sælgende avis, anbefaler briterne at forlade EU for at blive herre i eget hus.

Både The Times og The Sun ejes af den australske mediemogul Rupert Murdoch.

At stemme for at blive i EU vil ifølge The Times "være en pragmatisk frem for entusiastisk beslutning," og avisen kritiserer samtidig EU for at være en "udemokratisk" institution.

Alligevel er der flere fordele ved at blive i EU, mener The Times.

- At stemme for brexit er uden for enhver tvivl mere økonomisk usikkert end at blive.

- Vi mener, at Storbritannien vil være bedre stillet ved at sætte sig i spidsen for en fornyet omgang reformer inden for EU snarere end at starte på en frisk uden for EU, lyder det videre i lederen.

Meningsmålinger har den seneste tid vist, at et flertal støtter et Storbritannien uden for EU-samarbejdet.

Alligevel anser bookmakerne det fortsat for mest sandsynligt, at briterne på valgdagen stemmer for at blive i det europæiske samarbejde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.