Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Briternes ultimative forræder gav Stasi-agenter lektioner i spionage

Storbritanniens mest berygtede dobbeltspion under Den Kolde Krig, Kim Philby, fortæller på en nyopdaget optagelse fra DDRs arkiver, at hans rødder i overklassen var det bedste dække mod afsløring.

Den berygtede britiske spion Kim Philby, der ligger begravet i Moskva, blev modtaget som en helt i Sovjetunionen, som han flygtede til, da briterne var ved at opdage hans forræderi. I årevis nægtede de at tro på, at overklassedrengen med den fine familie kunne spionere mod sit fædreland. Foto: Sergei Karpukhin
Den berygtede britiske spion Kim Philby, der ligger begravet i Moskva, blev modtaget som en helt i Sovjetunionen, som han flygtede til, da briterne var ved at opdage hans forræderi. I årevis nægtede de at tro på, at overklassedrengen med den fine familie kunne spionere mod sit fædreland. Foto: Sergei Karpukhin

Det er en stemme, der fortsat både fascinerer og vækker afsky i Storbritannien:

»Kære kammerater, og tak kammerat general Wolf, dybfølt, for de venlige ord, som han brugte til at introducere mig for jer.«

Man kan høre den på det tidspunkt 69-årige Kim Philby famle lidt efter ordene, men fra at have takket for den »meget larmende og varme modtagelse« er stemmen klar med et tydeligt præg af den oratoriske selvsikkerhed, som sjældent forlader en efter uddannelse på universitetet i Cambridge.

Det var to af Den Kolde Krigs mest hemmelighedsfulde og berygtede personer, som stod og gav hinanden komplimenter. Som chef for »Stasi«, den frygtede østtyske efterretningstjeneste, fortalte Markus Wolf forsamlingen af kommunistiske agenter, at de skulle lytte og lære af gæsten fra Moskva, der »igennem mere end 30 år« havde arbejdet som en af de ypperste »for sagen«.

I Storbritannien er Philby derimod spionen, der fra sin chefpost i den britiske efterretningstjeneste forrådte både sit land — og ikke uvæsentligt også sin stand — og videregav informationer til Sovjetunionen, der sendte flere hundrede i døden, mens den kommunistiske diktator Josef Stalin fik bunker af dyrebar viden til den ideologiske kamp med Vesten.

BBC har i Stasi-arkiverne i Berlin fundet optagelsen af Philbys foredrag fra 1981, der er den eneste kendte lydoptagelse, hvor den britiske dobbeltagent fortæller om sit virke. Det er ikke et flatterende billede, som Philby giver af den britiske sikkerhedstjeneste i tiden omkring Anden Verdenskrig.

»Hver aften forlod jeg kontoret med en stor mappe fuld af de rapporter, som jeg selv havde skrevet, og også fuld af filer og oprindelige dokumenter fra arkivet,« fortæller Philby på optagelsen.

»Jeg plejede at give dem videre til min sovjetiske kontakt om aftenen. Næste morgen ville jeg få filerne tilbage, efter at indholdet var blevet affotograferet, og tidlig næste morgen ville jeg sætte det hele på plads. Det gjorde jeg jævnligt år efter år.«

En overvældende succes

Under præsentationen af optagelserne fortalte eksperter til BBC, at den britiske sikkerhedstjeneste i imperiets tid havde bygget alt op om tillid. Magthavere og kolleger kunne simpelthen ikke – eller ville ikke – tro, at en søn af en højtstående embedsmand i de oversøiske besiddelser og med overklassebaggrund fra det fine Trinity College i Cambridge og dertil passende omgangskreds og manerer ville forråde sine egne.

»Fordi jeg var blevet født ind i den britiske herskende klasse, fordi jeg kendte en masse indflydelsesrige mennesker, vidste jeg, at de aldrig ville tage alt for hårdt fat i mig,« fortalte Philby med stor selvtilfredshed »kammeraterne« foran sig.

Philby blev hvervet til at undergrave sit hjemland som en af de kommunistisk sindede studenter, der siden er blevet kendt som Cambridge-spionringen. Det skete allerede, da han som ung og nyuddannet i 1930erne havde været i Østrig for at hjælpe ofre for fascismens fremmarch.

De sovjetiske føringsofficerer skubbede derefter Philby frem mod toppen i den britiske efterretningsverden. Det lykkedes i overvældende grad.

På højden af sin karriere var Philby chef for en afdeling, der skulle imødegå sovjetisk spionage i Vesten. I 1949 blev han udsendt til Washington D.C. som britisk forbindelsesled til USA i den globale magtkamp med Sovjetunionen. Skaderne for Vesten blev kun begrænset af den sovjetiske mistro og mistanke om, at Philby var blevet plantet til at videregive misinformationer.

På optagelserne fra Berlin fortæller Philby, hvordan han forhindrede et oprør mod de nye kommunistiske magthavere i Albanien. Han siger, at han på den måde forhindrede »en tredje verdenskrig«, fordi det derefter uundgåeligt ville være kommet til åben konflikt mellem øst og vest.

Philbys indflydelse dalede kraftigt, da to medsammensvorne fra Cambridge, Donald Maclean og Guy Burgess, var ved at blive afsløret og flygtede til Sovjetunionen i 1951. Men mistanken mod Philby blev ikke bevist, selv om han måtte forlade det britiske spionkontor, MI6. Tværtimod blev Philby omkring 1960 igen hyret som britisk spion i Beirut.

Her var spillet så ude i 1963, da han selv flygtede til Moskva. Philby fortæller hånende til Stasi-spionerne, at han fik lejlighed til at flygte, da en britisk agent i stedet for at holde øje ikke kunne modstå fristelsen til at stå på ski i nyfalden sne i Libanons bjerge.

Regeringsdokumenter offentliggjort sidste år fortalte dog ifølge The Times en mere nuanceret historie.

»Hvis vi ønsker at undgå at komme i forlegenhed, ville det bedste forløb være at lade ham slippe væk,« skrev en embedsmand i Udenrigsministeriet.

Deprimeret alkoholiker

Historien er derefter ifølge blandt andre Philbys fjerde og russiske hustru, at Sovjetunionen ikke rigtig kunne bruge Philby længere, men tværtimod var mistænksomme og holdt ham under strengt opsyn, mens han deprimeret søgte tilflugt i alkohol – og fortsat satte stor pris på at følge med i cricket­resultater, britiske nyhedsmedier og indtage den særlige marmelade, som han var vant til fra Storbritannien.

Det fortalte han ikke den østtyske spionforsamling i 1981. Måske nød Philby bare følelsen af beundring fra ligemænd, som han sendte fra forelæsningen med en sidste besked om aldrig at tilstå:

»Hvis I bliver konfronteret med et foto af jer selv med en sovjetisk kontakt eller en tysk kontakt, er det konstrueret. Hvis de konfronterer jer med en rapport med jeres egen håndskrift, er det et falskneri. Indrøm små ting, men benægt den afgørende forbindelse. Og I vil være OK.«

Nogle har ment, at Philby i virkeligheden fortrød, da han blev konfronteret med den kommunistiske virkelighed, men så var det alt for sent efter al den skade, som han havde forvoldt sine kolleger, sine nærmeste og Vesten. Han døde i 1988 – lige inden murens fald i Berlin og kommunismens sammenbrud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.