Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NYHEDSANALYSE

Briternes exit er meget ubekvem for Danmark

De resterende 27 EU-lande vil fokusere på befolkningernes bekymringer som vækst, sikkerhed og kontrol med de ydre grænser. Den proces kan ganske vist gavne Danmark, men overordnet set lægger Brexit pres på danske interesser.

Auf Wiedersehen, au revoir, arrividerci, adios, goodbye: Afgående premierminister David Cameron forlod sent tirsdag aften sit sidste EU-topmøde – og nu er de 27 andre EU-lande i fuld gang med at lægge planer for fremtiden, efter at et flertal af briterne i sidste uge stemte for at forlade EU. Foto: Phil Noble/Reuters
Auf Wiedersehen, au revoir, arrividerci, adios, goodbye: Afgående premierminister David Cameron forlod sent tirsdag aften sit sidste EU-topmøde – og nu er de 27 andre EU-lande i fuld gang med at lægge planer for fremtiden, efter at et flertal af briterne i sidste uge stemte for at forlade EU. Foto: Phil Noble/Reuters

BRUXELLES: Da David Cameron forlod sit sidste EU-topmøde som britisk premierminister, blev døren for et britisk EU-medlemskab også lukket godt og grundigt. Alle stats- og regeringscheferne, inklusiv Cameron, kaldte det britiske folks dom for uigenkaldelig, og allerede onsdag mødtes de 27 andre EU-lande så for at tage hul på diskussionen om, hvordan fremtidens EU skal se ud.

Den proces skal hverken give mere eller mindre EU, men skabe et mere effektivt EU, der fokuserer på befolkningernes bekymringer med vækst, sikkerhed og kontrol med de ydre grænser som hovedprioriteterne.

Helt overordnet er konklusionen dog, at Danmark med det britiske exit mister en vægtig stemme, der ofte har delt interesser med Danmark i EU, og danske særinteresser vil ikke fylde meget, når fremtidens EU skal forhandles på plads.

For det første har Danmark og Storbritannien været de to eneste lande, der har været helt undtaget for samarbejdet i den monetære union om euroen.

Der er ganske vist kun 19 lande, som har indført euro, men de resterende er i teorien i en proces på vej mod euro, og om nogen har briterne kæmpet for, at eurolandenes lovgivning ikke får negative konsekvenser for landene uden for euroen.

Løkkes syvtommersøm

Briterne har også været en hovedallieret i kampen for frihandel og et stærkere indre marked, som fortsat vil være centralt for den danske regerings ønsker til fremtidens EU.

Mange EU-lande ønsker at udvikle det indre marked yderligere, nok så vigtigt også Tyskland, men det kan blive en kamp at få det på visse områder protektionistiske Frankrig overbevist om vigtigheden af et stærkere indre marked for serviceydelser. Også den potentielt vigtige frihandelsaftale mellem EU og USA truer Frankrig med at blokere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte topmødet til at slå fast med syvtommersøm, at det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed er en kæmpe fordel for Danmark, men at det afgørende skel går mellem fri bevægelighed for arbejdende og fri adgang til landenes velfærdssystemer.

Resultatet af den britiske folkeafstemning betyder, at forslaget om en indeksering af børnechecken efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor, i første omgang er taget af bordet. Den danske regering vil skubbe på for at få det bragt i spil igen. Østlandene vil dog stritte imod, da de påpeger, at deres borgere betaler langt mere i skat i de lande, hvor de arbejder, end de modtager i sociale ydelser.

Netop den fri bevægelighed er lige nu også det, der skiller Storbritannien og resten af EU, som kan få vanskeligt ved at blive skilt i god ro og orden med en aftale om et tæt fremtidigt partnerskab. EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked var ifølge blandt andre Cameron afgørende for udfaldet af den britiske folkeafstemning, og alt tyder på, at briterne vil sætte begrænsninger for EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked. Men samtlige EU-ledere har gjort det klart, at adgang til det indre marked hænger uløseligt sammen med den fri bevægelighed.

Signalet er blevet forstået

Den vigtigste prioritet set med den danske regerings øjne er dog at holde sammen på EU, og Lars Løkke Rasmussen erklærede sig på topmødet optimistisk i den forstand, at alle EUs stats- og regeringschefer ser ud til at have forstået signalet fra befolkningerne.

Det handler med statsministerens ord om at skabe et mere »fleksibelt EU«, som fokuserer på de store og grænseoverskridende problemer som vækst, arbejdspladser, sikkerhed og kontrol med de ydre grænser, men lader nationalstaterne om det, som nationalstaterne kan tage sig af mindst lige så godt.

EU-Kommissionen er ifølge statsministeren allerede godt i gang med denne proces med færre og mere fokuserede lovforslag, og det er den retning, som nu skal fortsættes.

Lars Løkke Rasmussen mener desuden, at det ville være et stærkt signal fra EU at give Danmark en særaftale om Europol, fordi det er så vigtigt for Danmark, og det ville være en god måde at vise »fleksibilitet« på.

Det ser dog fortsat vanskeligt ud med en dansk særaftale om Europol, og i det hele taget er de danske interesser svækket ved det britiske exit, selv de fleste nordvesteuropæiske lande stadig vil være alliancepartnere på de handelsrelaterede områder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.