Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Briterne har talt: Vi vil ud af Europa

Den britiske befolkning har afgjort, at Storbritannien som det første land nogensinde skal forlade EU. Valget er tæt, men EU-modstanderne kan ikke længere indhentes med de tilbageværende stemmer, der endnu ikke er optalt, erklærer BBC.

EU-supportere kan ikke tro deres egne øjne.
EU-supportere kan ikke tro deres egne øjne.

LONDON: Den britiske befolkning har besluttet, at Storbritannien skal forlade EU. Ved 7-tiden, dansk tid, stod det ifølge BBC klart, at Remain-siden ikke længere kan indhente Leave-siden.

Resultatet var 52 procent for at forlade EU og 48 procent for at fastholde medlemskabet.

Afstemningen er vejledende. Det er op til premierminister David Cameron at aktivere den såkaldte Artikel 50 i EU-traktaten, der vil indlede udmeldelsesproceduren fra EU. Fra det sker, er proceduren, at der vil være en toårig forhandling om betingelserne for udmeldelsen. Det var fredag uklart, hvornår udmeldelsen vil finde sted. Cameron har sagt i EU-debatten op til afstemningen, at det vil ske øjeblikkeligt. Ledende konservative kræfter på Leave-siden som justitsminister Michael Gove og Boris Johnson har sagt, at udmeldelsen ikke har nogen hast, og at man først bør indlede forhandlinger med de øvrige EU-lande.

Det er uklart, hvad der vil ske i Det Konservative Parti. En række politikere, også i de konservative rækker, har sagt, at Cameron ikke kan fortsætte ved et Leave. Gove og Johnson har derimod på forhånd sagt, at de ønsker, at Cameron fortsætter som premierminister uanset resultatet af folkeafstemningen.

Resultatet har splittet Storbritannien skarpt op i EU-spørgsmålet. Skotland, London og Nordirland har stemt for at forblive i EU. Resten af England og overraskende Wales havde flertal for at droppe EU-medlemskabet. I de første kommentarer til valgresultatet lød det fra Skotlands selvstyreregering, at spørgsmålet om en ny uafhængighedsafstemning, nu må tages op igen.

I Nordirland erklærede partiet Sinn Feinn, at afstemningsresultatet må rejse en debat om en nordirsk løsrivelse af unionen med Storbritannien. Nordirland har en helt åben grænse med Irland og udstrakt samarbejde med lige rettigheder for befolkningen på begge sider af grænsen. Det er uklart, om den situation kan fortsætte med Nordirland udenfor EU og Irland indenfor.

Især det nordøstlige England har haft et overraskende stort antal stemmer for at forlade EU. Allerede da nogle af de første delresultater løb ind var EU-modstanden i  Sunderland og Newcastle langt større end forventet. Valgdeltagelsen i Skotland mindre end ventet. Især Glasgow var med lidt over 50 procents valgdeltagelse langt under landsgennemsnittet.

"Befolkningstætte steder som Leicester, Wolverhampton og Coventry havde langt flere stemmer imod EU end forventet. Det bør bekymre EU-tilhængerne," lød BBCs analyse ved 5-tiden, dansk tid.

"For hvert sted, hvor Remain er større end forventet, er Leave i større end forventet to til tre steder i øjeblikket."

Den samlede valgdeltagelse var på omkring 72 procent, hvilket er højt i britiske valg. En høj valgdeltagelse var på forhånd forventet at tilgodese EU-tilhængerne, men valganalytikere advarede imod, at ekstra mange stemmer i særlige geografiske områder kunne have indflydelse på valget

Flere end 46 millioner briter var registreret til at kunne deltage i valget. Det er et rekordstort antal til et britisk valg og folkeafstemning. EU-folkeafstemningen er kun den tredje landsdækkende folkeafstemning i Storbritannien, der i 2011 havde en afstemning om valgsystemet og i 1975 en afstemning om fortsat medlemskab af det daværende EF. Begge afstemninger resulterede i sejr til status quo.

Sådan blev det ikke denne gang. Cameron har i stærke vendinger advaret mod et økonomisk og sikkerhedsmæssigt kaos ved et nej til EU-medlemskab. De politiske analytikere i Storbritannien er enige om, at Cameron først og fremmest lovede vælgerne EU-afstemningen for at imødegå mange års spllittelse i Det Konservative Parti om EU-spørgsmålet. Men Cameron ønskede ikke, at afstemningen skulle resultere i et nej til EU. Satsningen slog fejl. Ingen er i øjeblikket i stand til at sige, hvad det vil få af konsekvenser for Storbritannien. Blandt politikerne i Underhuset er der et klart flertal for at forblive i EU, og både den britiske premierminister og finansminister George Osborne har sat hele deres politiske troværdighed ind på at sikre et remain.

Den britiske befolkning er de seneste dage blevet advaret af Cameron og Osborne om, at et nej til EU kan udløse meget store besparelser, der kan ramme pensioner og vitale områder som sundhed og undervisning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.