Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Briter erkender ansvar for tragedien i Aleppo

Politikere i Underhuset trækker en direkte linje fra det aflyste angreb på Syrien i 2013 til grusomhederne i dag og Vestens tab af indflydelse i regionen til Rusland og Iran.

Karam al-Masri / AFP Photo
Karam al-Masri / AFP Photo

En række forsvarsministre, diplomater og embedsmænd, inklusive danske repræsentanter, holder torsdag møde i London for at diskutere den internationale koalitions næste skridt i kampen mod »Daesh«, som den britiske og amerikanske regering foretrækker at kalde Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak.

Det kunne have været anderledes. Emnet på mødet i det britiske udenrigsministerium i Whitehall kunne måske have været de fortsatte angreb på det syriske regimes militær eller udviklingen for en overgangsregering.

»Lad os sige det rent ud nu. Hvis man ikke former verden, vil man blive formet af den,« sagde den konservative, tidligere finansminister George Osborne tirsdag i en følelsesladet, ekstraordinær debat i Underhuset om situationen i Aleppo.

Under indtryk af billederne og de desperate appeller fra den smadrede, syriske storby erklærer flere britiske politikere, at de nu fortryder, at de ikke involverede Storbritannien militært og forsøgte at ændre udviklingen.

Osborne konstaterede, at det er at stikke sig selv blår i øjnene, hvis det britiske parlament »mener, at vi ikke har noget ansvar for, hvad der er sket i Syrien«:

»Denne tragedie i Aleppo er ikke opstået i et vakuum. Den blev skabt af et vakuum — en mangel på vestligt lederskab, amerikansk lederskab, britisk lederskab.«

De britiske politikeres selverkendelse kredser om en dramatisk Underhusafstemning i 2013. USAs præsident, Barack Obama, havde udpeget det syriske regime som ansvarlig for at have brugt kemiske våben imod civile, og Obama havde i en tale trukket en streg i sandet ved brug af masseødelæggelsesvåben i konflikten. Men Labour og konservative krigsmodstandere nedstemte daværende premierminister David Camerons forslag om at støtte USAs planlagte angreb på den syriske præsident, Bashar al-Assads, militære styrker. Den overraskende mangel på opbakning fra den ellers så nære allierede bliver set som en afgørende faktor for, at præsident Obama i sidste øjeblik aflyste angrebet.

Det øjeblik indkapsler på mange måder fortællingen om Vesten og den syriske borgerkrig. Da Berlingske var i Aleppo i efteråret 2012, var byen netop blevet halvvejs erobret under oprøreres overraskelsesmanøvre. Håbet om, at netop Aleppos befolknings indtil da bemærkelsesværdige forsøg på at holde sig neutral kunne afgrænse borgerkrigen, var bristet, og det syriske regime svarede hårdt igen med bombeangreb fra luften mod hospitaler og beboelseskvarterer samt tøndebomber smidt ud fra kamphelikoptere over steder, hvor mange var forsamlet.

»Vesten må gøre noget. USA må gøre noget,« sagde syriske civile i den oprørskontrollerede del af byen og spejdede mod himlen efter nye angreb, som de måtte løbe i skjul for.

USA og flere europæiske lande havde anerkendt en syrisk oprørsregering, og præsident Obama krævede den syriske præsident Assad fjernet inden en fredsløsning. Men gang på gang gennem næsten seks år civilt oprør og efterfølgende borgerkrig i Syrien har Obama og europæiske regeringsledere modstået pres for at involvere sig militært.

Mødet om IS i London understreger samtidig, at præsident Obamas intention om at trække USAs styrker ud af Mellemøstens konflikter ikke er lykkedes. Amerikanske styrker leder koalitionens bombeangreb fra luften i Irak og Syrien og giver militærhjælp på jorden i kampen mod IS.

Osborne sagde i sin tale, at han står ved sit personlige ansvar som medlem af det nationale sikkerhedsråd. Han sagde, at udviklingen i Syrien viser, at det også har en pris ikke at intervenere i en konflikt, der har »ændret politikken i Europa« med flygtningekrisen, givet plads for IS’ terrorstat og bragt russisk indflydelse tilbage i Mellemøsten på et niveau ikke set siden 1970erne.

Andre mener, at Storbritannien har gjort det helt rigtig ved ikke at involvere sig mere end med nødhjælp, militær træning til oprørsgrupper og økonomisk støtte til de mange hundredtusinde flygtninge. De henviser til, at briterne ikke har haft større held med at blande sig militært i Mellemøstens konflikter. Irak-krigens konsekvenser er fortsat et åbent sår i Storbritannien, og Camerons beslutning om at støtte oprørerne i Libyen militært er blevet skarpt kritiseret for at være uigennemtænkt og have efterladt et politisk tomrum, der har medvirket til, at landet er blevet til en fejlslagen stat med grobund for militser, terrorister og menneskesmuglere.

Obama har meldt sig i koret af kritikere, der peger på, at Storbritannien og Frankrig skubbede på for at involvere Vesten i den libyske borgerkrig, men slet ikke gjorde nok for at sikre freden. Syrien kan derimod blive en alvorlig plet på Obamas egen præsidentperiode, siger politiske analytikere, der sammenligner med massakrer i Rwanda, Srebrenica og Darfur. Den tidligere amerikanske mellemøstrådgiver Aaron David Miller siger til Reuters, at der ikke er tvivl om, at historien vil dømme Obama hårdt, og at »spørgsmålet vil blive, hvorfor han ikke gjorde mere«.

Den britiske underhusdebat førte ikke til nogen beslutning om at gøre noget. Osborne talte frit fra de bagerste rækker i Underhuset, men han bestemmer ikke længere. Det er for sent at blande sig og endda for risikabelt at følge op på tanker om at sende nødhjælp med fly til civile i Aleppo, indrømmede udenrigsminister Boris Johnson. Han sagde, at det videre forløb nu er op til Rusland og Iran, der holder »Syriens skæbne i deres hænder«:

»Diktatoren fik lov til at hærge frit sammen med sine allierede Rusland og Iran, og det 21. århundredes blodigste tragedie har siden udspillet sig.«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.