Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Briochebollen« og jihadisten fra Malmø

Muhammed Abrini og Osama Krayem skiftede narkohandel i Bruxelles og Malmø ud med terrorvirksomhed. Anholdelsen af de to mænd bekræfter forbindelsen mellem fransk-belgiske og svenske jihadist-netværk.

Muhammed Abrini har været blandt Europas mest eftersøgte mænd, siden han blev set sammen med et af netværkets centrale medlemmer, Salah Abdeslam, op til angrebene i Paris. Foto: Scanpix
Muhammed Abrini har været blandt Europas mest eftersøgte mænd, siden han blev set sammen med et af netværkets centrale medlemmer, Salah Abdeslam, op til angrebene i Paris. Foto: Scanpix

BARCELONA: Det ville være rart, hvis det er rigtigt: Hvis alle gerningsmænd bag sidste måneds terrorangreb i Bruxelles efter fredagens anholdelse af en række jihadister i Belgien nu er enten døde eller under lås og slå.

To af dem, svensk-syriske Osama Krayem og belgisk-marokkanske Muhammed Abrini, menes at have deltaget i attentaterne mod henholdsvis metrostationen Maelbeek og Zaventem-lufthavnen. Abrini har endog indrømmet at være den intenst eftersøgte »mand med hatten« fra lufthavnsangrebet.

Uafhængige eksperter advarer ganske vist mod overdreven optimisme. Tilståelsen kan meget vel være et forsøg på at dække over terrorister, som endnu er på fri fod, vurderer de. Men selv hvis det er rigtigt, bringer anholdelserne politiet et vigtigt skridt videre i optrævlingen af netværket bag ikke blot Bruxelles-angrebene men også 13. november-massakren i Paris. Et netværk, hvis mange tråde blandt andet fører til Øresundsregionens radikaliserede miljøer.

Manden med hatten?

Muhammed Abrini har været blandt Europas mest eftersøgte mænd, siden han blev set sammen med et af netværkets centrale medlemmer, Salah Abdeslam, op til angrebene i Paris, som begge menes at have deltaget i.

Abrini er ligesom Abdeslam vokset op i Bruxelles-bydelen Molenbeek, og de tilhørte begge inderkredsen i et kriminelt miljø, som gradvist udviklede sig til en morderisk terrorcelle.

31-årige Abrini, kendt og frygtet under øgenavnet »Briochebollen« på grund af sit job i et bageri, er blevet dømt for ikke færre end 45 forhold – de fleste i forbindelse med berigelseskriminalitet og narkohandel.

Han var besat af ideen om materiel rigdom og talte ifølge vidner aldrig om religion. DNA-spor sætter imidlertid Abrini i forbindelse med jihadisternes bombeværksted og et andet skjulested.

Efter sin anholdelse har han desuden afsløret sig selv som »manden med hatten« og dermed den tredje terrorist fra Zaventem-lufthavnen, og han har forklaret, at han efter sin flugt fra attentatstedet skaffede sig af med den famøse bøllehat ved at sælge den.

Den adfærd stemmer overens med hans angivelige pengeglæde, men virker usandsynlig hos en determineret jihadist, påpeger den belgiske Islamisk Stat-ekspert Pieter Van Ostayen, der over for nyhedsbureauet Belga tvivler på Abrinis forklaring.

Svensk forbindelse

Osama Krayem menes at være den mand, som er blevet fotograferet i samtale med selvmordsterroristen Khalid El Bakraoui kort før attentatet i Bruxelles’ metro.

Også Krayem, som er vokset op i Malmø-kvarteret Rosengård som søn af syriske indvandrere, ernærede sig som pusher, indtil han pludselig ændrede adfærd og begyndte at arbejde i et beskæftigelsesprojekt.

Efter et års tid rejste han imidlertid til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat. I månederne forinden havde han isoleret sig, ladet skægget stå og brugt store dele af sin tid på at lytte til islamistiske prædikener på sin mobiltelefon, fortæller en bekendt til svenske medier.

I begyndelsen af 2015 offentliggjorde Krayem på Facebook et billede af sig selv i IS-kampuniform, og ni måneder senere dukkede han op på den græske ø Leros under foregivende af at være syrisk flygtning med det falske navn Naïm al-Hamed.

Herfra gik turen til Tyskland, hvor han blev hentet af Salah Abdeslam for at deltage i de seneste måneders attentater.

Ifølge den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp bekræfter anholdelsen af Krayem en forbindelse mellem de fransk-belgiske jihadist-netværk og radikaliserede miljøer på den anden side af Øresund, der går adskillige år tilbage i tiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.